Villads fra Valby låner en båd

Villads er på banen igen, og han er en sød, nysgerrig og handlekraftig dreng af den slags, der skaber bølger i tilværelsen – også for andre.

Bogen er gennemillustreret med Dina Gellerts lyse, lette streg, der gør Villads rundhovedet og rødhåret – og far til en lang tynd mand med forklæde og forældrealvor.

Teksten fylder ca. 10 linjer pr side. Den er enkel med meget få lange ord og tilgængelig også for førstegangslæseren.

Villads er et moderne barn forstået på den måde, at han er selvforvaltende kompetencebarn i modsætning til tidligere tiders omsorgskrævende barn. Han tager derfor selv en ganske stor del af de beslutninger, der skal tages i løbet af en dag. Heldigvis er der så en omsorgsfuld far, der er klar til at rage kastanjerne ud af ilden.

Villads er på sommerferie, og han leger med sin fætter Noa. Noa er den lykkelige ejer af en fjernstyret båd, og den vil de to drenge gerne afprøve, men ingen voksne har tid til at gå med dem ned til søen, og de har absolut forbud mod at gå selv.

I et uset øjeblik låner Villads båden og søsætter den. Det går fint, indtil båden kommer så langt væk, at Villads ikke kan nå den med fjernbetjeningen. Heldigvis dukker far op for at finde Villads. Han er vred over, at Villads alligevel er gået ned til søen alene, men viser sig heldigvis i stand til at redde båden.

Og da fætter Noa senere spørger Villads, om han vil med ned og sejle med båden, afslår Villads dydigt. For han gør ikke noget sådan uden en voksen, når han nu ikke må.

 

 

Villads fra Valby har vikar

 

I Villads’ 1. klasse har de vikar, fordi deres lærer syg. Det er ok med Villads, bortset fra at vikaren hele tiden forlanger, at børnene skal blive på deres pladser, uanset om de er tørstige eller deres blyanter trænger til at blive spidset. Efter at Villads for tredje gang er blevet beordret på plads, taber han sit viskelæder. I et ubevogtet øjeblik forsøger han at liste sig hen efter det, men vikaren opdager det og beordrer ham tilbage på plads.

Da det bliver spisefrikvarter, opdager Villads en makrelmad i sin madpakke. Makrel er godt men lugter for meget i madpakkeversionen, og Villads beslutter sig for diskret at komme af med makrelmaden ved at kaste den hen i papirkurven. Det er godt forsøgt, men desværre bevæger vikaren sig lige ind i kastet og får en makrelmad på bukserne. Og således kan små drenge med de bedste intentioner pludseligt komme til at ligne møgunger.

Der er ikke så mange løftede pegefingre i denne Villads-bog. Til gengæld er den sjov og genkendelig for dem, der går i en klasse fuld af velmenende Villads’er.

Anne Sofie Hammer

Illustreret af Dina Gellert

30 sider

Høst & Søn

Udgivet: 2013