Spacemermaid er en afhængig cyperspace følelsesblotter med bloggernoia (hendes egne ord), og det har så resulteret i en jeg-fortælling om en yngre, kærlighedssøgende kvinde i medieverdenen med behov for at meddele sig undervejs. Eller skulle man sige endnu en, for siden Bridget Jones så dagens lys, er denne lette og humoristiske type chick-lit blevet lige så hyppig, som kærlighedsromanen var det i gamle dage.
Fælles for de damer, hovedpersoner, er, at deres jobsituation er usikker. Enten har de problemer med chefen, med at få de rigtige opgaver og den rette anerkendelse, eller i Spacemermaids tilfælde en efter hendes mening lidt for løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden er mænd eller i særdeles MANDEN et omdrejningspunkt. Spacemermaid er dog så heldig, at interessen og kærligheden fra E. er gensidig og til stede næsten fra side 1. Der er så andre vanskeligheder – hvor længe kan man for eksempel have oplevelsen af den store, perfekte kærlighed uden at have sex?
Det gode ved en weblog er, at sproget er nærværende og i dette tilfælde dynamisk. I modsætning til andre weblogs overdænges man her ikke med overflødige detaljer og uvedkommende beskrivelser. Tværtimod præger humoren også den del, der egenligt er tragisk, så den eneste parallel til Den Unge Werthers Lidelser er den angivelige kultstatus. (Her kan diskuteres, om kult ikke er et udtryk, der anvendes, når flere personer begejstres for film og bøger, der ikke helt kan bevise deres kvaliteter? Men i så fald skulle filmen Titanic være kult, og det er næppe tilfældet?)
Konkluderende er Skydykker underholdende, sprogfornyende og klart sjovere end tidligere tiders kærlighedsromaner.
Skydykker uden faldskærm
– en weblogroman
Spacemermaid Charlotte Heise Haase
208 sider,
Lindhardt og Ringhof
Birte Strandby
