Peder Frederik Jensen har begået et lille eksperiment med den genremæssigt svært definerbare tekst Skullfucking. Den kaldes dommedagsmonolog i forlagets ’salgstekst’, men kan samtidig beskrives som langdigt, sammensat af korte, ladede sætninger, der byder på effektiv ord-jonglering og hvorudfra der vokser rå, ulækre, kolde og frastødende scenarier.
Her er nemlig ikke skruet ned for det voldelige, det vulgære og det makabre. Vi får, hvad titlen lover og meget mere til. Kanibalisme, nekrofili og pis i en flaske. Skullfucking er selvsagt ikke en tekst, man læser for at blive i bedre humør end udgangspunktet. Der fremmales et sort, afmægtigt og absurd univers gennem jegets mørke stemme, som hensynsløst guider os gennem mødet med et faldent system fyldt af faldne individer.
Jeget befinder sig på et afsidesliggende sanatorium. Hvorfor plejer de os. / Hvorfor holder man os i live. / Efter sammenbruddet. / Territoriet blev indskrænket. / Man gjorde status. / Jeg fik lov til at tage det frie valg. / Jeg valgte værelset. I en apokalyptisk (efter?)krigstid sidder jeget apatisk og uden nogen sammenhængende erindring på sit værelse i selskab med et par døde fluer og den flaske, han pisser i for at undgå at forlade sit rum. På sanatoriet holder plejerne de indsatte i live. Plejerne har former noteres det i en sætning. I modsætning til jeget selv, der fremstilles som en slags levende skelet med raslende knogler under pergamenthud.
Sanatoriet huser også kvinden Hertha, som er et hyppigt element i teksten og som dermed synes at fylde meget i jegets bevidsthed. Med Hertha bliver tekstens jeg endda lejlighedsvist til et vi, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi fællesskab ellers ikke har en plads i Skullfuckings verden. Jeg stak en arm frem og rørte ved Herthas ryg. / Jeg ledte efter huller og forstyrrelse. / Torvet var selvlysende./ En gyde åbnede sig. / For enden en lem. / Vi sank ned i kloakkerne. / Hertha følte sig hjemme. Selvom man aner en spinkel mulighed for forløsning i jegets relation til Hertha, er det alligevel, i sidste ende, indtrykket af isolation, magtesløshed og forfald der står tilbage.
Skullfucking er en anbefaling værdig af flere årsager, det er en sprogligt intelligent og velskrevet tekst, der åbner op for spændende fortolkningsmuligheder og giver masser af stof til eftertanke. Det er af samme grund en tekst, som bør læses flere gange.
Er man sart hvad angår eksplicit sex, vold og latrinære beskrivelser, bør man dog overveje, om dette nu også er det rette værk at kaste sig over.
Peder Frederik Jensen
Skullfucking
80 sider
Samleren
Udgivelsesdato: den 17. februar 2017
Tea Stræde Spile
