Janina Katz er en produktiv digter. Hvert år udsendes enten digte eller noveller. Selvom dette kun er en lille tynd samling, er den mættet med stærke billeder.
Samlingen er rammet ind af en prolog: Dengang(1) og en epilog: Dengang(2). Begge digte indeholder samme indlednings- og afslutningsstrofe: Sidder under er ungt æbletræ/begloet af krigen. Begge steder optræder Eurydike. I det første bliver hun revet ud fra Helvede. I det sidste bliver hun mødt af en aldrende Orfeus, der kører hende til hans hjem. Dette kan tolkes som hendes afsked med Polen og hendes genkomst efter mange år.
Undervejs i digtene tænker hun med megen vemod tilbage på sit liv, sin opvækst som jøde under 2. verdenskrig i Polen og sine forældre. Overalt lurer døden lige om hjørnet. Nogle gange besøger hun Israel, som jo også er noget af hendes baggrund.
Det er en række korte digte, fyldt med symboler og voldsomme følelser. Alle fremstår som en blanding af hverdagssituationer og drømmeagtige mareridt. Visse steder springer hun ud i noget surrealistisk, som kan minde om Gustaf Munch Petersen. Gå ikke ad denne vej./ Ad denne vej/ går de,/ der er faret vild./ Samt hjemløse, barnløse/ og haltende hunde./ Og jeg:/ som en øvelse i empati.
Katz, Janina
Rosinante, 2011. 52 sider
Hella Sylvest
