Vi er i et sted der kunne være Sverige eller et andet land med fjelde, smuk natur og tyranniske herskere i et miljø der ligner tidlig middelalder – krudtet er ikke kommet til Europa, mens kristendommen så småt er på vej. Her bor Skærv med sin familie, mor, far og lillebror Nor. De bor ude i skoven og klarer sig selv. Tilværelsen er god, og da moren har navnedag får hun et musikinstrument – en drejelire – af sin mand. Hun spiller for familien, og Skærv beslutter at holde sig vågen hele denne særlige aften og nat for at fastholde den gode lykke. Men en sådan varer naturligvis ikke ved. I den nærmeste by er der udbrudt pest, og der er vist også krig. Forældrene taler om at tage derind for at arbejde.

De fortæller Skærv, at hun er gammel nok til at klare livet i skoven, hvorpå begge forældre forsvinder, og Skærv er pludselig alene med sin lillebror. Det går nogenlunde, indtil der en dag kommer to mænd fra byen for at hente hende og Nor. De bliver ført til fyrstens slot, og her venter flere overraskelser – gode og dårlige.

Begrebet alvidende fortæller har ikke undgået Leines opmærksomhed, og fortælleren indleder hvert kapitel med kommentarer til handling og personer: I dette kapitel går handlingen i stå – og et enkelt kapitel begynder med et kækt: Halløjsa, Gud her, men helt almægtig er han nu ikke, og ind i mellem må han ligefrem høre læseren, hvad der så skal ske.

Skærv er en sej pige, men selvom fortælleren er Gud, så er han ingen julemand; så hun går en hård tid i møde. Historien er halvt eventyr og halvt Skærvs udviklingshistorie, og så handler den måske i virkeligheden om nogle helt andre børn.

Leine har sin egen fortællestil, og hans børnebog lander smukt i gruppe med Wung-Sung, Haller og Kaaberbøls værker. Skovpigen Skærv rummer ikke Skammer-seriens fantasy men der spilles fint på tidsmaskinen. Man kan også ane et drys Ronja Røverdatter og måske en snert af Snedronningen.

Illustrationerne er ret fantastiske, når Alexandersen med et enkelt dobbeltopslag får beskrevet hele den nærliggende by, mennesker og miljø, eller – på en anden dobbeltside – virkelig får illustreret, hvad søgang er, når den er værst – tegningerne bidrager med ekstra magi.

Kim Leine

Skovpigen Skærv

Illustreret af Peter Bay Alexandersen

276 sider

Gyldendal

Udgivet: 31.10.2016

Birte Strandby