Det kan være et sandt kulturchok at få en baby og måske især for fædre, hvis de ikke har muligheden for at spejle sig i egne fædre – hvis de er fra dengang, hvor far tjente pengene, og mor passede børnene. Helens bog til far er en fin introduktion til et liv med baby.
For en garvet forældre er der ikke så mange nyheder, men når man står midt i det og skal forholde sig til spædbarnet, er der hjælp at hente. Især bruges der meget krudt på at berolige faren, der skal finde sin plads ved siden af en mor-barn-symbiose. Hvor kan han være med og hvordan? Som det understreges flere gange, så er det det daglige samvær, den daglige omsorg der skaber de stærke bånd. Begrebet kvalitetstid er en narresut skabt af fortravlede forældre og ikke anvendeligt i forholdet til små børn.
I overensstemmelse med tidens individualisme gør Helen meget ud af, at forklare hvorfor man må omprioritere sin tid, hvis man skal være far og familie, og hvorfor det kan være nødvendigt at skrue ned for karrieren, sporten, vennerne og i stedet være sammen med barnet og moren. Det er ret anstrengende at være alene med en baby hele dagen, så støt hende – hun har brug for det.
Der er praktiske råd til det unge par, når de er presset på nattesøvn og kæmper med at bevare forbindelsen til deres tidligere liv:
Undgå at kalde hende hysterisk...
Helen kommer også ind på blandede familier, og hvordan respekten for barnet bør rangere højere end de to homoseksuelle fædres eventuelle bekymringer over at komme til fastelavnsfest med en dreng der vil klædes ud som prinsesse. Respekt er som sædvanligt nøgleord, når det drejer sig om mennesker.
Det samme gør sig gældende ved skilsmisser, hvor tonen mellem forældrene er altafgørende. Udover at forældrenes relation er vigtig signalgivning til barnet, er det væsentligt, at forældrene bor tæt på hinanden. Basalt er fordelingen på to hjem noget, forældrene gør for deres egen skyld. Det kan fungere, hvis barnet selv kan tage cyklen og sige: Nu tager jeg hen til mor. Men en hyppig længere rejse der samtidigt umuliggør deltagelse i lokale fællesskaber, sport, er næppe en gave til barnet.
Enkelte kapitler præsenterer konkrete forslag til løsning af vanskelighederne. I tilfældet fortvivlelsesanfald hvor man let kan føle sig magtesløs, er der en hel række forholdsregler, man kan følge. Ro, tid, kontakt, nærhed er centrale begreber, og når bølgerne går højt, skal man huske, at det lille barn ikke er udspekuleret, og det gør ikke noget for at irritere dig – og med Erik Sigsgaard understrege, at skældud er en forældet uskik.
Helens bog til far er glimrende læsning, smukt og behageligt layoutet. Den er god til at levere den bekræftelse, som mange (især kvinder?) søger i selvhjælpsbøger, og der er et hyggeligt periodisk skær af (venindeagtig?) småsnak. Hvordan fungerer den for mænd?
Helen Lyng Hansen
Helens bog til Far
vær far med tillid, nærvær og respekt
221 sider
gads forlag
Udgivet: 2016
Birte Strandby
