A. J. Kazinski er pseudonym for filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich.
Mærkelige mord forskellige steder i verden optager politimanden Tommaso i Venedig og politimægler Niels Bentzon i København. Det mærkelige består blandt andet i at alle ofre bliver fundet med noget, der ligner en tatovering på ryggen – og at de alle er mellem 44 og 50, barnløse og kendte for at have gjort noget godt. En googling giver Niels en række navne på folk fra ’godhedsindustrien’ og han taler med blandt andre formanden for Amnesty i Danmark, en rabbiner og andre uden dog at komme sagen nærmere. Til gengæld møder han Hannah, astrofysiker med talent for at finde mønstre. På baggrund af en myte fra Biblen og deres viden om de 21 ofre, der er fundet med aftegningen på ryggen, lander de pludseligt midt i et hæsblæsende kapløb for at forhindre de næste mord, og ’den sidste gode mand’ viser sig at være tættere på end forventet.
Det er et intrigerende plot i bedste Dan-Brown-gå-hjem-stil. Selv for den erfarne krimilæser er slutningen vanskelig at gennemskue, og måske er det også romanens svaghed: At der går tro i en krimi, der ellers lægger ud med videnskab, og afslutter med deus ex machina i opklaringen.
Romanen indeholder en gedigen samfundskritik og andre gode facetter: En afvekslende begyndelse, en følsom terrorist, en politimand der smider tøjet ved enhver given lejlighed og i øvrigt lider af en forbløffende sygdom. Hovedscenen er klimatopmødet i København og budskabet muligvis en uklar anbefaling af mere tro i dagligdagen. Fint tempo, men slutningen lang og lidt utroværdig.
A. J. Kazinski
Den sidste gode mand
496 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 14.10.2010
Birte Strandby
