Movies come from movies
Hvor tit går vi i biografen for at se en fortsættelse, en genindspilning eller måske endda en prequel?
For tiden (25.02.2019, i den lokale biograf) vises Vilde Rolf smadrer internettet, efterfølgeren til Vilde Rolf. Man kan også se Sådan træner du din drage III, eller man kan være nostalgisk og se Indiana Jones III.
Kigger man nærmere på filmverdenen, så vrimler det med sequels, prequels og remakes.
Sequels er fortsættelser eller udvikling af tidligere film, såsom Blade Runner 2049, From Russia with Love – sequel til Dr No, Harry Potter-filmene.
Prequels er film der tidsmæssigt ligger før den første film, som det er tilfældet med filmene om Hobbitten, der ligger før Ringenes Herre, og også om den del af Star Wars filmene.
Remakes er for eksempel de amerikanske udgaver af de danske film Nattevagten, Pusher, Brødre eller af den japanske The Ring.
Er alle disse følgeprodukter så udtryk for en særlig pengegriskhed i filmbranchen, eller er der andet på spil? Og ja, der er heldigvis andet på spil, selv om en efterfølger sædvanligvis tjener 60 – 85 % af hvad hovedfilmen tjente. Blandt andet eksisterer der en kollektiv modvilje mod afslutninger, så efterfølgere har garanteret publikum, og for filmselskaberne har det ofte drejet sig om en praktisk genbrug af skuespillere, man allerede havde kontrakt med.
Hvad angår remakes, så har Andras Halskov sin egen kategorisering bestående af otte typer, inddelt efter hvad der adskiller de nye produktioner fra den oprindelige film. Det kan være en ny kulturel kontekst, en ændring af kønnet på hovedrolleindehaveren, det var det, man gjorde med Ghostbusters i 2016. Den nye film kan også være en parodi på den oprindelige, som Airport fra 1970 der blev til den satiriske Flying High i 1980.
Med henvisning til tidlige Hollywood-produktioner påviser Halskov, at efterfølgere og remakes på ingen måde er nye fænomener. Det er mange interessante klip fra det filmiske landskab med referencer til Godzilla, Perry Mason og Star Wars.
Ydermere er det ikke uinteressant at følge udviklingen i tiden som for eksempel belyst af de mange indspilninger af Bram Stokers Dracula, men måske skal man være lidt af en filmnørd for at få fuldt udbytte af Remakes, sequels og serialisering.
Remakes, sequels og serialisering
Andreas Halskov
158 sider
Samfundslitteratur
Kort og præcist om medier og kommunikation
Udgivet: 2019
Birte Strandby
