Slaveriet er ikke afskaffet. Det fremgår dels af ny litteratur om blandt andet trafficking, men det fremgår også af denne bog om at være kronprinsesse i Japan. Verdens ældste monarki passer godt på sine royale, og tilsyneladende er en del regler og ceremonier bevaret fra kejserfamiliens tidlige fortid.

Der er megen god information om det moderne Japan i beretningen: Japanske ægtemænd bruger gennemsnitligt 11 minutter om dagen på basal husholdning, der er en generel modvilje mod udearbejdende mødre, færre kvinder er i arbejde og de tjener kun to tredjedele af mandens løn og sidder på kun 15% af lederstillingerne.

Hvad angår selve den kejserlige familie, så har de 23 medlemmer af samme en stab på 1080 personer, herunder 25 kokke, 40 chauffører, 30 arkæologer til at beskytte 895 kejserlige gravsteder, fire læger og 13 forskere på fuld tid.

Da kronprinsen skulle vælge en prinsesse – det lyder som et eventyr, men føltes sikkert nærmere som et mareridt – viste en opinionsundersøgelse, at 74 % af de adspurgte unge damer fandt, at et sådan ægteskab absolut ikke havde nogen interesse pga. de stive regler. Samtidigt var kravene til en vordende kronprinsesse, at hun var fejlfri, ingen farveblindhed i familien og ingen skandaler 3 – 4 generationer tilbage. Desuden opfattedes nogle af Masakos dyder såsom høj intelligens, gode sprogkundskaber og udenlandsk uddannelse som noget negativt på den kejserlige pointtavle, hvorfor det da også blev en kamp for kronprins Nahurito at blive gift med sin Askepot.

I virkeligheden handler bogen ikke om prinsessen, og det ville også være vanskeligt at hævde nogen viden på området med den anlagte sladderspaltesynsvinkel, hvor al information er andenhånds, fra tidligere lærere og klassekammerater. Men læser man bogen for at få et billede af et forældet monarkis eksistens i verden i dag, så er den ganske underholdende.

Ben Hills
Oversat af Thomas Høy Davidsen
288 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 28.04.2009