Den 5. juni 1915 fik danske kvinder valgret, og konseilpræsident C. Th. Zahle sagde i den anledning: Det er min Tro, at Kvinderne vil elske Freden, og at de vil fremme den sociale Lovgivning. 

Og det havde han jo ret i. Det kan man læse om i Henrik Jensens Det faderløse samfund – om skiftet fra de maskuline til de feminine værdier. I På lige fod kan man derimod læse om den trange vej til stjernerne – eller bare til de rettigheder, vi har betragtet som selvfølgelige de sidste mange år.

De fem F’er – Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere – blev ellers holdt uden for de stemmeberettigedes kreds fra 1849 til 1915, en kreds der udgjorde 15 % af den danske befolkning.

Men langsomt – efter at norske og svenske kvinder havde fået stemmeret – fik også danske kvinder tilkæmpet sig rettigheder, men der var langt mellem landevindingerne: I 1880 blev en lov foreslået, der skulle give gifte kvinder rådighed over egen indkomst, men den blev ikke vedtaget. Ved en skolereform 1903 fik piger adgang til latinskolernes gymnasieuddannelse, året efter blev det tilladt at læse teologi, men først i 1947 fik kvinder ret til at trække i præstekjole.

Satirebillederne er et uhyre festligt indslag i På lige fod – gravet frem fra bagerste glemmekasse – for at fortælle den stærke og underholdende historie om den langsomme, kulturelle påvirkning der var med til at bane vejen for kvindernes ligeberettigelse. Satiretegningerne fanger med spids og skarp pen de strømninger, der findes i samfundet, og bliver på sine steder suppleret af vidunderlige billeder af blandt andet det 12.000 mand (kvinde?) lange kvindevalgretstog på junidagen og andre billeder af vores seje forkvinder, der tæller Mathilde Fibiger, forfatterinden Gyrithe Lemche, Jutta Bojsen-Møller – og ingen kulturstrømninger på den tid uden at også Georg Brandes var involveret – påvirket af John Stuart Mills Kvindernes underkuelse.

Satiren omfatter kvindelige cyklister og gymnaster såvel som moden, der efterhånden åbner for, at man kan bevæge sig rundt uden korset, og måske endda i benklæder. På den mere formelle side foreslås en ændring af loven om gifte kvinders rådighed over egen indkomst i 1880 – og i 1893 åbnes der for, at kvinder kan få årskort til Tivoli!

I begyndelsen af 1870’erne åbnes for uddannelse af kvinder. Skoler og læsekredse begynder at dukke op. Omkring århundredeskiftet lånte Kvindelig Læseforening flere bøger ud end Universitetsbiblioteket og Det kgl. Bibliotek tilsammen. I 1885 blev Nielsine Nielsen den første kvindelige akademiker og læge.

En milepæl for de mange spredte kræfter for ligeberettigelsen findes i Danske Kvindeforenings Valgretsforbund omkring 1899, og efterhånden kan man se lyset for enden af tunnelen.

O, Frihedssols Opgang, historiske Stund,

da Manden gav op Haand og Halsret !

Det skete, da Jensen med Enkefru Lund

Proklamerede Kvindernes Valgret.

Digtet er fra Klods-Hans, dansk illustreret politisk-satirisk ugeblad 1908. Jens Jensen er den socialdemokratiske finansborgmester, og Lund er formanden for festkomiteen fra Danske Kvinders Valgretsudvalg, Axelline Lund.

Der kastes også et blik på suffragetterne og de engelske kvindesagsforkæmpere, Thit Jensens særdeles aktive indsats for at bevidstgøre kvinderne, og den seneste landevinding: En kvindelig dansk statsminister.

Sært at det skulle tage så lang tid.

På lige fod – En krønike om kvinder, satire og kampen for valgret

Helle Juhl

224 sider

Gyldendal

Udgivet: 04.11.2014