Denne udmærkede bog har til formål at hjælpe læseren med at forstå Platons værker og at give indføring i Platonfortolkningen og dermed i en væsentlig del af filosofiens historie. Staten, Sokrates’ forsvarstale, Symposion er nogle af de værker der undersøges.

Sokrates’ forsvarstale behandles af Mogens Herman Hansen, der på baggrund af andre kilder rekonstruerer og vurderer autenciteten i Sokrates’ forsvar. Når man ser på dagens demokrati og hvordan det udarter sig – eksempelvis med valget af Trump – bliver Athens tidlige udgave af demokratiet så meget mere interessant, fordi de to udgaver af demokratiet er så væsensforskellige. Sokrates dømmes til døden for sin kritik af Athens demokrati. Dødsdommen viser, at Sokrates ikke havde ubegrænset trosfrihed og ytringsfrihed, uagtet det athenske demokratis grundpiller var politisk og personlig frihed, som det er i nutidens demokratier. Et af Sokrates’ kritikpunkter var den skik, at man valgte embedsmænd ved lodtrækning, hvad man næppe ville gøre, hvis det drejede sig om en styrmand eller en arkitekt.

I samme kapitel beskrives også, hvordan en retssag formelt fandt sted. For eksempel kunne man kun anklages for en forbrydelse ad gangen. Havde den formastelige begået flere ugerninger, var der separat strafudmåling for hver af dem. Men anklageren måtte gerne fortælle dommeren om alle de forbrydelser, som den anklagede var anklaget for.

Andre kapitler diskuterer styreformer og det enkelte menneskes frihed og pligter. Eksempelvis skriver Thomas Schwarz Wentzer, at det lykkelige menneskelige liv skal være rodfæstet i en eksistentiel forpligtelse, der skal gøre sig gældende i det offentlige, politiske rum – og: Hvor denne forpligtelse udebliver, degenererer den offentlige debat til at være domineret af magtinteresser og tom retorik …

Anders Dahl Sørensen udlægger i kapitlet Demokratiet som Efterligner: Platons Statsmanden, Platons forhold til demokratiet og konkluderer, at hverken antallet af herskere, frivillighed og/eller lovlydighed er afgørende for om et samfund regeres korrekt. Derimod er det afgørende, at styret er baseret på viden/fagkundskab:

Ligegyldigt hvem en større forsamling består af, kan den aldrig få indsigt og vil derfor heller ikke være i stand til at styre staten med fornuft. Nej, vi må lede efter den ene forfatning, den rigtige, blandt en lille gruppe, enten et fåtal eller én person …

Måske er dette bogen, der viser hvordan vi kan få samlet op på vores skrantende demokratier. Indholdet omfatter dog langt mere end diskussionen om Sokrates og demokratiet.

Platons Symposion er også et værk der dukker op flere steder, og det er her, vi får et indtryk af eksempelvis Aristophanes, der fortæller den besynderlige historie om menneskets oprindelige natur, og hvordan vi nåede frem til den menneskelige forplantningsmetoder.

Vi kommer vidt omkring, fra Platons indflydelse på den arabiske verden – araberne opfattede Platon som et tillæg til Aristoteles – til athenernes forhold til religion, til begrebet ironi og til Platons rolle i den franske oplysning.

27 forfattere fra Norden og fra Tyskland har bidraget til dette værk om Platons tanker, som stadigt præger vores samfund, nu godt 2.000 år senere.

 

Jakob Leth Fink og Jens Kristian Larsen (red.)

Ivar Gjørup, Mogens Herman Hansen, Thomas Schwarz Wentzer, Svavar Hrafn Svavarsson, Jens Kristian Larsen, Heine Hansen, Anders Dahl Sørensen, Kristin Sampson, Jonas Holst, Rasmus Sevelsted, Vivil Valvik Haraldsen, Anne-Marie Eggert Olsen, Thomas Kjeller Johansen, Eyjólfur Kjalar Emilsson, Niels Grønkjær, Börje Bydén, Taneli Kukkonen, Sten Ebbesen, Leo Catana, Lise Huggler, Amnon Lev, Jørgen Huggler, Arne Grøn, Morten Sørensen Thaning, Anne-Marie S. Christensen, Chr. Gorm Tortzen

Platon

Værk og virkning

580 sider

Gyldendal

Udgivet: 2016

Birte Strandby