I mit blod

I 1993 bliver den meget unge Stella gravid. Hun får sit barn, Alice, sammen med den unge Daniel. Under et ophold på et feriested ved navn Strandgården, forsvinder Alice sporløst. Alice bliver aldrig fundet. En overgang mistænker man Stella, fordi hun er en ung mor. Alice bliver skønnet død ved drukning og sagen lukkes. En tragedie der er svær at glemme.

Tyve år efter følger vi Stella, der har undergået en markant forandring. Hun er uddannet psykoterapeut og gift med den velhavende Henrik. Han har støttet hende hele vejen, men mener at Alice er et overstået kapitel. Sammen har de drengen Milo, som Stella opfører sig ekstremt overbeskyttende overfor.

I princippet er Stella kommet godt videre med sit liv. Men da den ung kvinde Isabelle Karlson træder ind ad døren til hendes praksis, for at søge hjælp efter sin fars død, er Stella overbevist om, at den unge kvinde i døren er Alice. Kan det virkelig passe? Hun har taget fejl før og haft et sammenbrud. Er Stella mon ved at blive vanvittig – eller skal hun holde fast i sin mavefornemmelse?!

Bogen følger tre personer. Kapitlerne skifter mellem disse tre personer, så man får historien fortalt fra forskellige vinkler. Elisabeth Norebäck er god til at udnytte den komposition, så det understøtter spændingsmomentet, idet man hele tiden bliver bekræftet i at den samme ting opleves vidt forskelligt. Derfor er det uhyre vanskeligt at vurdere, hvem der reelt sidder inden med sandheden og den korrekte virkelighedsopfattelse. Det er tydeligt, at noget er galt. Uhyggen tager til.

Historiens klimaks bygges langsomt op, idet vi skiftevis følger Stella, Isabelle og Kerstin, der er mor til Isabelle. Gradvist får læseren stykket et billede af hovedpersonen Stella sammen. Men nutiden truer bogstaveligt. Stella modtager trusler, hun søger tilbage til fortiden og bliver mere og mere overbevist om, at Isabelle er Alice. Men hendes psyke er tydeligvis skrøbelig. Er det bare en besættelse, der har taget overhånd? Lider Stella af paranoia? Hvem har motiv til at ville hende ondt?

Elisabeth Norebäck skriver let og ubesværet. Kapitlerne er korte og spændingen øges. Romanen fænger læseren, men der er også ting, der ikke stemmer. Uden at afsløre for meget om handlingen, så går min kritik på, at forfatteren b.la. ignorerer de teknologiske fremskridt og metoder, som politiet kan benytte sig af i efterforskning i dag.

”I mit blod” har enkelte skønhedsfejl. Men overordnet set er jeg meget begejstret, fordi Elisabeth Norebäck har sans for at formidle og bygge en mørk stemning op. Det er især det psykiske og mentale, der bliver omdrejningspunkt for fortællingen. Det er vældig interessant at se beskrevet, hvordan vi som mennesker kan manipulere med hinanden. Sindet har som bekendt mange kringelkroge, og dét beviser Elisabeth Norebäck til fulde med ”I mit blod”. Hun afdækker de mørkeste sider af mennesket og skildrer, hvordan psykisk sygdom i værste fald kan have fatale konsekvenser. Glæd dig til en medrivende krimi!

I mit blod

Forfatter: Elisabeth Norebäck

Oversætter: Lisbet Kjær Johansen

Forlag: Politkens Forlag

336 sider, hæftet.

Udgivelsesdato: 26. 10. 2017

Anmelder: Nønne Lønne Votborg