Pippa Lee er den søde og gode hustru og mor. Hendes ægteskab er perfekt, børnene klarer sig godt, og hun og hendes mand har mange venner blandt forfattere og kunstnere. Sådan har det ikke altid været, og sådan bliver det ikke ved med at være. Pippa forlod sit barndomshjem efter et brud med sin hyper omsorgsfulde mor, hendes ungdom var høj af speed, og hun fandt først fred, da hun mødte Herb, der er 30 år ældre end hende. Da Herb fylder 80, flytter de til Rynkeby – øgenavn for et minisamfund for ældre mennesker, og umiddelbart herefter ændrer hendes liv sig. Det begynder med, at nogen laver et voldsomt roderi i køkkenet om natten, som om vedkommende har lavet mad og spist det direkte af bordet.

Pippas læge anbefaler hende en hobby, men hun bortvises efter få timer fra keramikholdet, og opdager, at Herb er utro. Hendes veninde forsøger at begå selvmord, og Pippa ender med at rejse ud for at finde, hvad der måtte være tabt undervejs.

En udmærket skrevet fortælling om pseudoproblemer i et plasticliv:

’Pippa var yderst opmærksom på, hvor giftig verden efterhånden var blevet: Mobiltelefoner, computere, mikrobølgeovne…’

I stedet for have er der gårdhave, omgivelserne er kliniske, og selv de tre minutter til indkøbscentret tilbagelægges i bil. Samlet ligner hele tilværelsen et produkt, der kan købes på dåse og den sterile indholdsløshed – tidligere kaldet luksus i perioder, hvor folk arbejdede meget – forklarer også, hvorfor et møde med virkeligheden i den grad slår bunden ud af dagligdagen. Knap så glamourøs som Dallas eller Dollars, men manuskriptet er bedre.
Forfatter: Rebecca Miller

Oversat af Ellen Boen
238 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 25.05.2009