Her er så en bog, der umiddelbart virker interessant, fordi man forventer, at den handler om marketing og psykologi. Det gør den ikke, den handler om trend og trendspotting, og om hvem der er den første til at spotte og skabe trenden. I den forbindelse nævnes jævnligt ’store trendsettere’ blandt andet Madonna og David Beckham. Som ikoner har de naturligvis en væsentligt indflydelse på, hvad der er in, og hvad der ikke er. En kendsgerning, der på ingen måde er ny i markedsføringsbranchen, der af samme årsag ofte anvender kendisser i reklamer.

Ifølge forfatteren findes trendsættere især i følgende grupper: De unge, designere, bøsser, kunstnere, stilbevidste subkulturer, berømtheder, velhavende mennesker, andre trendsettere. Det kan man næppe være uenig i – der mangler kun en gruppering af Maren i Kæret.

Der er mange referencer, men meget lidt praktisk teori. Dog er Maslows behovspyramide, trods det faktum, at ingen nogensinde har gjort sig den ulejlighed at dokumentere den, stadigt et væsentlig værktøj.

Bogen rummer interessante historiske inddelinger i tidsperioder og lister over byer, hvor store trends er startet. Desuden er der angivelser af den tid, der går fra trendsetter til mainstreamere, eksempelvis 1 – 2 år for makeup, 2 – 3 år for tøj, 5 – 7 år for indretningsdesign. Tiden det tager for produktet at nå helt igennem til de konservative forbrugere er ofte det dobbelte eller mere.

Desværre går en del af det ellers spændende emne op i, hvilke trendsettere der er gode venner med andre trendsettere samt, hvorvidt de er bøsser eller ej, og hele informationsniveauet ligger et sted mellem Se & Hør og Alt for Damerne.

Forfatter: Henrik Vejlgaard

Oversat af Annette Rosenberg

284 sider
Forlag: Gyldendal