En hospitalspræsts betragtninger om døden

En dreng på 16 år ligger på 9. etage på Rigshospitalet og ved, at han skal dø snart, og det gør hans udsigt over København og verden skarpere og mere intens. Han kigger ud og ikke ind. En mand på 91 ønsker præstens hjælp til at sige farvel til et rigt liv. En kvinde med tre børn skal også forlade livet, og hun tager afsked på en anden måde. Et forældrepar skal sige farvel til deres lille, nyfødte dreng. Han er født med så mange vanskeligheder, at han aldrig vil komme i nærheden af et normalt liv, selvom han kunne reddes; og den respirator der har holdt ham i live bliver slukket. Der går endnu to uger, hvor forældrene sidder ved ham, inden han udånder, og forældrene er taknemmelige for den gave, de fik, selvom det varede kort.

Ifølge Lotte Blicher Mørk handler døden om forsoning, kærlighed, taknemmelighed, hengivenhed, og det illustrerer hun med fortællinger om sine oplevelser som præst. En familie skal sige farvel til deres far og mand. Han er ikke ved bevidsthed. Familien er beskrevet som afklaret og reflekterende, og de sidder sammen med præsten ved mandens seng og taler om ham. Hver gang et af familiemedlemmerne fortæller noget rammende eller rørende, bevæger manden sig, og af og til kommer der en tåre frem fra hans øjne. Ifølge læge og sygeplejerske er det tilfældige krampetrækninger, men for familien er det påfaldende og logisk på en anden måde.

På en måde skal vi dø er en tankevækkende bog om det uundgåelige, og hvordan vi tackler det – og hvorfor vi i så høj grad bruger krigsmetaforer i forbindelse med sygdom, bekæmpe, overmande, invadere, tabe – tackle. I betragtningerne indgår også afsnit om skyld og skam og behovet for ritualer.

På en måde skal vi dø
Fortællinger om livet

Lotte Blicher Mørk
128 sider

Gyldendal
Udgivet: 24.08.2016

Birte Strandby