Litterathistorie

Titlen på  sociologen og sangskriveren og forfatteren Anette Prehns nyeste bog forekommer lidt tung. Men det er nu såre enkelt.

Hendes begejstring og store kendskab til Jeppe Aakjær kan koges ned til, at hun har hentet inspiration hos ham til at skrive 21 sange. Har taget godbidder fra digterens digte og prosatekster og sætter dem ind i sine egne mere eller mindre vellykkede sange. Dem kalder Anette Prehn usunge sange.

Prosa fylder heldigvis mest i bogen. Anette Prehn har nærlæst Aakjærs digte, romaner, artikler, breve  og foredrag.  Og  bobler  af begejstring. Med et forfriskende klarsyn beretter hun om alt det, som Aakjær, har at sige os i dag. Har en masse, vi kan lære af ham, selv om han har været død i over 90 år. Det gælder vores omgang med hinanden, vores brug af naturen o.s.v. Aakjærs kendte sang om Jens Vejmand kalder Anette Prehn “en så enestående empatisk fortællekunst, at den er beskyttet mod tidens tand.”

Det hele kan resumeres op med det, Anette Prehn skiver i slutningen:

“Aakjær befandt sig aldrig kun i nuet. Han levede på en bro mellem fortid og fremtid og så mennesker som et led i en kæde, en lang slægt. Vi kan tåle at låne det blik. Faktisk vil jeg mene, at det blik er ganske vigtigt for vores mentale sundhed. Det tilbyder nemlig selvforglemmelse, forbundethed, taknemmelighed og meningsfylde på en og samme tid.”

Anette Prehn tilføjer, at det har betydning overfor vores håndtering af de store og alvorlige dagsordener, vi står overfor.

Om Anette Prehn får held med at udbrede sine 21 “usungne”, sat i musik af Kristian Bisgaard, skal denne anmelder ikke kloge sig på. Sikkert er det, at der med denne bog er skabt et grundlag for at ny- eller genopdage den store digter, forfatter og samfundsrevser, Jeppe Aakjær.

På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange

Litteraturhistorie 

Anette Prehn

224 sider, illustreret

Gyldendal 

Anmelder Bjarne Gregersen