Den uhyggelige fremtid for et fordærvet Europa
Jamen, så lad os da se at få fingeren ud, synes at være budskabet i denne roman om Europa i en nær fremtid: Et kontinent med stærkt bevogtede grænser, beboet af en overklasse og en tiggende og/eller aggressiv underklasse, hyppige stormfloder der kræver evakuering. ‘Hele Europa er på pension’. De unge er flyttet til Korea, Kina og Japan for at forfølge drømmene om spændende jobs og fremtidsmuligheder, og fællesskaber synes at være totalt forsvundet.
Ingen oplyste europæere får børn, … – enten knokler de med karrieren, er sterile eller også ser de ingen fremtid.
Her bor Bodil, nærmere betegnet i Sønderjylland. Hun har en hundepension, men en stormflod drukner hjemmet og hundene, og Bodil flygter til Tyskland sammen med naboens datter, ned til kæresten Theodor. Theodor er idealist og har opfundet et miljøvenligt hus med en dertilhørende bæredygtig tilværelse incl. en 3D-printer der kan fremstille mad.
Sammen beslutter de at tage huset ud i verden for at se, om de og nogle af de mange flygtninge kan lære at leve udelukkende som selvforsynende også på mindre frugtbare steder som ørkenen. Teodors entusiasme er smittende, men deres gave til menneskeheden er ikke velkommen alle steder.
Ind i mellem projekt bæredygtigt liv klippes der til Tyrkiet hvor Bodils far bor. Han nyder en stilfærdig pensionisttilværelse, indtil han møder Tezzy og hendes to børn. De er flygtet fra Syrien og lever i en teltlejr. Bodils far tilbyder Tezzy, at hun kan tjene lidt ved at gøre rent i hans lejlighed, og noget modvilligt bliver han selv en del af deres rejse mod Fort Europa.
Bodils møde med flygtninge sætter dansk/europæisk mentalitet i relief:
– Så folk rejste på ferie og betalte dig for at passe deres kæledyr? De må være meget rige.
– Så du lader andre passe din mor. I er meget fattige.
Romanen er dramatisk, dystopisk og præget af både naturkatastrofer, dehumanisering og de begejstrede udlægninger af den teknologi der muliggør det bæredygtige liv.
Tænk, hvis vi hjalp mennesker i nød i stedet for at bruge uanede ressourcer på at bygge og bevogte hegn.
Helga Berg
Omhu for eftertiden
348 sider
Brændpunkt
Udgivet: 2017
Birte Strandby
