Historiske italienske romaner er ikke dem, vi så hyppigt møder på boghylderne. Viola Ardones bestsellerroman om ”Drengen fra Napoli” fik en flot modtagelse og rørte læserne. Nu er hun klar med en ny historisk fortælling, der som også baserer sig på en sand historie. Romanen ”Oliva Denaro” bygger på virkelige hændelser i 1960’ernes Sicilien.
Hovedpersonen Oliva Denaro er præpubertær, da historien tager sin begyndelse i begyndelsen af 1960’erne. Det er Oliva, der er bogens primære fortæller. Hun bor i en landsby på Sicilien, hvor traditioner holdes i hævd, og hvor kirken spiller en stor rolle. Oliva er datter af den lokale kommunist, der således stiller sig kritisk overfor mange af samfundets skrevne og uskrevne regler. Den calabresiske mor er derimod traditionel og streng i opdragelsen af Oliva, hendes tvillingebror, Cosimino, og storesøsteren, Fortuna.
På dette tidspunkt gælder en lov om at en italiensk voldtægtsmand går fri af straf, hvis blot han gifter sig med sit voldtægtsoffer. I vores øre lyder det grumt. Loven skulle på sin vis sikre en familie, hvis unge datter ellers ville sidde tilbage med ødelagt ry og ære. Da ville en anden mand ikke vælge hende. En kvinde tilhører dén, der plukker hende. Som en rose. Sådan får Oliva påskrevet.
Tidligt får vi at vide, at det ér gået galt for storesøsteren, Fortuna, der er blevet gravid før ægteskab, trods det at pigerne holdes under opsyn. Efterfølgende blev Fortuna gift og endte i et forfærdeligt forhold. Nu holder moren ekstra godt øje med Oliva, der får sin menstruation som femtenårig. Moren belærer hende om krukken, der gik så længe til vands, at den vendte hankeløs hjem. Hun må med andre ord ikke gøre sig til for drengene og risikere at miste sin ære. Det vigtigste er at blive godt gift.
Oliva betragter med undren sin omverden, hvor drengene kan vælge og vrage. Pigerne skal indordne sig, opføre sig dydigt og passe på ikke at vække opsigt. En ung kvinde møder restriktioner, mens fyre må fornøje sig. Hun vil helst være dreng! Skam, skyld og tabuer står i kø. I baggrunden vogter kirken og loven.
Den lokale konditorsøn Pino Paternó ser sig lun på Oliva. Det starter uskyldigt, med at han giver hende et stykke appelsin på gaden. Snart er der ballade! Pino synger serenader ved Olivas hjem. Det er næsten til at le af. Men så tiltvinger han sig en dans til byfesten, og læseren mærker latteren fordampe. Det ender galt. Nok er hun venlig og synes han er pæn, men hun har ikke tænkt sig, at der skal ske mere. Hun går op i skolearbejdet, og er både begavet og pligtopfyldende. Oliva ønsker ikke lyst hans bejlen, men aner et pres fra omgivelserne, fordi Pino er et godt parti. Først og fremmest er Oliva forvirret over Pinos væremåde, som snart er ude af kontrol.
Pino er ikke til at stoppe. Han ender med at bortføre Oliva i flere dage og begår voldtægt. Nu kan han ifølge loven forlange ægteskab med sit offer. Så får han hende og undgår straf. Et ældgammelt trick. Spørgsmålet er blot, om han har undervurderet sin modspiller? Oliva er netop fyldt 16 år, da hun bliver voldtaget. Her begynder hendes opgør og kamp imod en antikveret lov. Hun er stærkt støttet af sin far og sin gode veninde Liliana. Derigennem får hun kontakt til Lilianas far, den venlige Calò, der er kommunist. Især Calò støtter og råder hende. Han kender politikeren Maddalene Criscuolo, som skaffer en advokat. Derpå kan Olivas kamp for retfærdighed begynde. Oliva var den første, der gik op imod den gamle lov. Motivet var at bevare værdigheden efter det, der var sket. Sidste del af romanen skildrer blandt andet den seje kamp for at håndhæve hendes ære. Det kom med en høj pris for Oliva og hendes familie, at hun traf dette valg.
Viola Ardone stiller skarpt på kvindefrigørelse, ligestilling, seksualitet, samfundsforhold og traditioner i datidens Italien. Det er levende fortalt i en pageturner, der samtidig emmer af sydlandsk stemning. Fortalt af den unge Oliva fremstår historien ligetil og uhyre oprigtig. Miljø- og personkarakteristikker fungerer til fulde. Trods alvoren er der noget feel-good over den måde, hvorpå forfatteren har opbygget sin historie. Bogen er letlæseligt og dog dybt bevægende i den renhed, hvormed Oliva nøgternt beretter. Skiftevis fortæller hun i nutid og datid. Hendes ønske om retfærdighed er sært nok forud for sin tid på Sicilien, hvor der indtil 1981 fandtes en lov benævnt ”matrimonio riparatore”. På dansk betyder det noget i stil med haglgeværsægteskab.
”Oliva Denaro” er en velskrevet roman om at udvikle sig til kvinde og blive krænket af en jævnaldrende ung mand. Den bevægende roman stiller skarpt på datidens kulturelle sædvaner, de stive normer og det store mod, det kræver at trodse dem. Den hylder sin titelindehaver, med hvem forfatteren må antages at have en vis samhørighed. Det navn forfatteren har givet sin hovedperson, rummer præcis samme bogstaver som hendes eget navn. Viola bliver til Oliva. Ardone bliver til Denaro. Anagrammet indikerer en form for forbindelse, trods det at Ardone er fra en yngre generation. Forfatteren skildrer også, hvordan penge er lig magt i det italienske samfund. Det er måske ikke kæmpestor litterær kunst, men det er solidt skrivehåndværk, der til fulde lykkes med at underholde og informere om italiensk kvindekamp. Glæd dig til en vedkommende bog, der tager suger dig med tilbage i tiden. Det er både fængslende og fascinerende at følge de forstokkede italienere.
LINKS
På italiensk hedder loven matrimonio riparatore og på engelsk hedder den fuitina.
Virkelighedens foregangskvinde hed Franca Viola. Du kan læse hendes historie her på dansk,
Oliva Denaro
Forfatter: Viola Ardone
Oversættelse: Kamilla Pontoppidan Haderup
Forlag: Alpha forlag
308 sider. Indbundet
Udgivelsesdato: Den 27. marts 2024
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
