Der er masser af gode argumenter for, at pædagogen i dagtilbuddet skal sprogsnakke med barnet. I Nu skal vi sprogsnakke er der forslag til, hvordan det kan gøres, og hvilken betydning det kan have for barnets sprogbrug, at barnet får mulighed for at udvikle sproget i dagtilbuddet.
Dels handler det om, hvordan pædagogen griber projektet an. Det kræver stimulering af barnet og bevidsthed om barnets niveau. Eksempelvis skal barnet ikke rettes, når det gør sine første forsøg, eller når det eksperimenterer med nutid og datid, entals- og flertalsendelser, mens børn i slutningen af børnehavealderen kan opfordres til selv at fortælle. Et fænomen man kan sætte igang med de rigtige, åbne spørgsmål.
Der er i bogen flere forslag til, hvordan pædagogen kan promovere samtalen og fortællingen, hvordan han/hun tager udgangspunkt i børnenes interesser og involverer dem i aktiviteter om hverdagsfortælling.
I forbindelse med sprogsnakken med de større børn lægges der med en tydelig henvisning til Disney og tegnefilmens række af menneskelige dyr vægt på værdien af at lære børnene grænsen mellem fantasi og virkelighed at kende.
Der er korte tekster om grammatik og hvordan også dette felt udvikles hos børn – og så er der lige en reminder til de voksne:
I nutid har verballeddet altid et r i enden!
Ydermere er højtlæsning, narratologi, tegning og ikke mindst sprogproblemer på repertoirelisten. Der er god vejledning til de pædagoger der skal tage udfordringen op, og eksempler på hvordan det kan gøres.
Og så er der ikke uventet lidt om socioøkonomiske faktorers indflydelse på børns sprogbrug, og netop her finder man også det bedst tænkelige argument for at få pædagogen i dagtilbuddet til at påtage sig sprogarbejdet.
En del af de opgaver der er tiltænkt morgendagens pædagog – som hun/han måske allerede påtager sig – bliver ofte varetaget af forældre og dagplejemødre omend mindre konsekvent. Så i virkeligheden er bogens projekt måske at få pædagogen til at samle op på sproget hos de børn der ikke får tilstrækkelig sparring i hjemmet? Det er på alle måder et udmærket mål, men besøger man en børnehave i dag, kan man få det indtryk, at de ansatte har meget travlt og kan få vanskeligt ved at finde tid til at sprogsnakke med alle de børn, der måtte have det behov. Som med så megen anden pædagogik kan det være praktisk at begynde med normeringen.
Nu skal vi sprogsnakke
Børns sprogtilegnelse i dagtilbud
Kirsten Mark
197 sider
Akademisk Forlag
ProfessionsSerien
Udgivet: 2018
Birte Strandby
