Kan man blive svimmel af kvantemekanik? Hvad ved vi om universet, og burde vi egentligt kalde os ‘homo sapiens’?

Naturvidenskaben genfortalt rummer en række artikler om universet, jorden, naturen klimaet, mennesket, energien og mikroberne. Artiklerne har i det forløbne år har været bragt i Information.

Det er godt at få perspektiv på tingene, og det er netop hvad man får med historien om universet fra Big Bang over de fire store kræfter i universet – tyngdekraften, elektromagnetismen, den stærke og den svage kernekraft – til mørkt stof og mørk energi.

Forhold og tal i rummet er overvældende: 

Hvis vi studerer en galakse der ligger fire milliarder lysår væk, så ser vi et fire milliarder år gammelt billede af den.

Vi får også menneskets opfattelse af rummet i kortform fra Aristoteles til Einstein. En lang række videnskabsfolk har gjort os klogere, men som angivet i kapitlet, så står vi stadigt foran en dyb afgrund af uvidenhed, når det gælder universet.

Til gengæld ved vi lidt mere om jorden. For eksempel ved vi nu, at der har været jordskælv som det i Japan i 2011 med ca. 1.000 års mellemrum i hvert fald de seneste 6.000 år, og at vi fem gange har været ramt af masseudryddelse på jorden senest i kridttiden for 66 millioner år siden. Det var dengang dinosaurerne blev udryddet, og det var en asteroide med en diameter på 10 kilometer der bragede ind i jordens atmosfære og antændte alt, hvad den kom i nærheden af. 70 procent af alle skove brændte op. Efterfølgende lagde støv og aske sig i et atmosfærisk lag om kloden og blokerede for sollyset, så algerne i havet blev udsultet. Det ødelagde fødekæden og udryddede over halvdelen af klodens arter.

Ser man på den menneskeskabte klimaforandring, så er der flere mulige konsekvenser:

tipping points der kan sende klimaet ud i et uoverskueligt amokløb, som ændrer alt. Eller ozonlaget kan blive ødelagt, så vi alle ristes af solens uv-stråling, eller vi kan ødelægge Amazonas, så regnskoven ikke kan genere regn. Tager man den i helikopterperspektiv, så bevæger jorden sig langsomt mod en ny istid, hvor vi allesammen (med eller uden menneskearten) bliver nødt til at flytte til Ækvator, indtil isen igen forsvinder. 

Naturvidenskaben genfortalt er en levende beretning om fortid og fremtid baseret på den viden, vi har i dag. En glimrende formidling af stor dramatik og store perspektiver der lader læseren ydmyg tilbage.

Fremtidens mennesker kan kan måske om tusinder af år undre sig over den fjerne højtudviklede civilisation, der med åbne øjne valgte at ofre deres fremtid for at brænde fossilt brændsel af i nuet.

Naturvidenskaben genfortalt

Fra universets fødsel til livets mindste dele

Mikkel Vuorela & Johanne Pontoppidan Tuxen

Illustrationer af Jesse Jacob m. fl.

421 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby