Remember me but not my fate

Turner grynter næsten mere end han taler, men han fremstilles som en priviligeret mand, hvorimod kvindens hyppigste position er ofrets, hvadenten hun er tjenestepige, hustru eller datter.

En smuk og overbevisende filmatisering om kunstneren William Turner og ikke mindst et billede af hans samtid i første halvdel af 1800-tallet – begyndelsen på den industrielle revolution, begyndelsen på vor tid og afslutningen på en mere barbarisk tidsalder, som det blandt andet fremgår i mødet med Mr. Booth, en skibstømrer, der har traumer efter at have sejlet med slaveskibe. Det er også en oplysningens tidsalder, og vi møder Mary Somerville, der bemærkelsesværdigt for sin tids kvinder var fysiker og astrolog.

Det er en film præget af kærlighed til detaljen, som man kan se af påklædning, miljøer og de mennesker, der omgav Turner. Scenerne fra udstillingerne på Royal Academy of Arts, hvor tidens malere opfattede sig som konkurrenter, er skarpe, og der er glimt af kunstnerne John Constable og B. R. Haydon, hvis ulykkelige skikkelse dømmes hårdt af omgivelserne for at have valgt den forkerte profession. Haydon er desperat og svær at holde af men får heller ikke nogen anerkendelse af samtiden.

Kunstkritikeren John Ruskin der bidrager til Turners berømmelse er fremstillet som prentiøs, opblæst og med et fantastisk sprog, og også her er instrueret med en betagende omhu, der i korte klip får præsenteret Ruskins forældre og hans mors voldsomme fromhed.

John Ruskin taler om Turners billede: Slavers Throwing Overboard The Dead And Dying Typhoon.

Krigskibet Temeraire der var med mod franskmændene i slaget ved Trafalgar får en hel scene, der efterfølgende bliver et af Turners mest berømmede billeder:

The ‘Fighting Temeraire’ tugged to her Last Berth to be broken up 1838-39

Turner var en af de få af den tids kunstnere, der faktisk blev anerkendt, mens han levede. Men alt var ikke idyl. Den unge dronning Victoria fnyser af et af Turners sene billeder, og dronningens foragt berettiger efterfølgende briterne til at gøre grin med Turner og hans kunst i blandt andet en scene på teateret.

I sin kælen for enkelthederne har instruktør Mike Leigh inddraget Turners digt – reciteret for Mrs. Booth af Turner:

By thy bossom so throbbing with truth

Its short heavings to me speaks reproof

By the half blushing mark on each hill

O Molly dear Molly be still.

Farverig og fyldig historisk fortælling.

Mr Turner

Premiere: Januar 2015

Instruktør Mike Leigh

Skuespillere: Timothy Spall, Roger Ashton-Griffiths, Paul Jesson, Dorothy Atkinson, Marion Bailey