Det er historisk set takket være romanen, at mennesket for alvor flytter ind på Europas scene som individ.
Citatet er fra den nyligt udgivne ‘Med fortællingen går jeg i døden’, og det er her, citatet kommer til sin ret: Historien giver os tidspunkter, begivenheder og tal, mens skønlitteraturen fortæller os, hvordan det det var at være menneske på det tidspunkt, under de begivenheder.
Baggrunden for ‘Mormor dansede i regnen’ er slutningen på 2. verdenskrig og den tyske selvmordsbølge i 1945 med fokus på byen Demmin, der oplever vold, voldtægt og ødelæggelser, da russerne rykker ind i byen – med mange hundrede selvmord til følge. Det kan man læse om i ”Lov mig, at du skyder dig selv”.
Tekla er norsk. Hun forelsker sig i Otto der er tysk soldat i Norge. Da krigen slutter, gifter de sig, og hun rejser med ham til et smadret Tyskland. På vejen får hun frataget sit pas og er ikke længere norsk statsborger. Norske kvinder der følger med deres tyske mænd, får også frataget smykker og andre værdigenstande. Efter mange strabadser, rejser i overfyldte busser og tog, overnatninger i lejre der ikke levner megen plads til menneskelighed, når de frem til Demmin, Ottos hjemby, kun for at erfare at den også ligger i ruiner, og Ottos familie heller ikke har undgået russernes komme.
I nutiden følger vi Teklas barnebarn. Hun er flygtet fra en voldelig mand til sin afdøde mors hus, og det bliver gennem hende, læseren erfarer, hvad der skete med Tekla og Otto.
Mormor dansede i regnen er en velkonstrueret roman om kærlighed, skam og hemmeligheder – og om alle de følger af krig, som ikke indregnes i tabstallene. Forfatteren har undersøgt emnet grundigt og fortæller, så vi er nødt til at tro på det.
Mormor dansede i regnen
Trude Teige
Oversat af Anne Matthiesen
335 sider
alpha
Udgivet: 26.04.2021
Birte Strandby
