Et brutalt stykke verdenshistorie om en palæstinensisk familie, der fordrives fra deres land i 1948, da staten Israel blev en kendsgerning. Familien består på det tidspunkt af Josif, hans forældre og lillebroren Ismael. Under et af sammenstødene mister moren grebet om den seks måneder gamle Ismael og en jødisk officer tager barnet for at give det til sin hustru, der er overlevende fra en polsk udryddelseslejr.
Senere anbringes familien i Jenin, hvor lillesøsteren, Amal, bliver født, og det er i stort omfang hende, der fortæller historien, og hende der bliver gemt under et jødisk angreb, hvor de fleste voksne i flygtningelejren bliver dræbt. Senere får hun muligheden for at gå i skole og efterfølgende komme til Philadelphia for at gå på universitetet. Det er både en ensom tid:
statsløsheden hang ved mig som dårlig parfume, og mit arabiske efternavn blev forbundet med halvfjerdsernes flykapringer …
men også en helt anden, fredelig verden:
Hendes verden var pastelfarvet, følelsesmæssigt stabil og økonomisk tryg …
En dag kontaktes hun af sin bror og svigerinde, og den lille familie genforenes. Amal møder sin ægtefælle og fremtiden ser kortvarigt lys og lykkelig ud, indtil Sharon i 1982 bryder våbenhvilen og angriber to palæstinensiske flygtningelejre:
En uge efter massakren i Sabra og Shatila afgjorde Newsweek, at den forgangne uges vigtigste begivenhed var Grace Kellys død.
Det en uhyggelig beretning om verdenssamfundets umådelige arrogance og om politiske beslutningers vidtrækkende og terrorskabende indflydelse, men det er også en hyldest til venskaber og familien, der rækker over palæstinensiske og jødiske forhindringer.
Forfatteren, der er yngste generation i bogen, kan findes på Twitter: https://twitter.com/sjabulhawa?lang=da
Susan Abulhawa
Oversat af Bente Kastberg
381 sider
Gyldendal
Udgivet: 2.11.2010
Birte Strandby
