Ved fuldt dagslys kunne man på én betingelse tillade sig at slippe sin dont, og det var hvis man straks gav sig til at æde.
Genudgivelse af en syret science fiction fra 1981. Det vil sige, efterhånden kan den hverken kaldes syret eller science fiction, men blot en udlægning af, hvordan verden ser ud gennem briller, der absolut ikke er lyserøde.
Vores hovedperson begynder sin tale ved fødslen – faktisk før fødslen. Tilværelsen består af mad og arbejde, og det vigtigste er mad. Faderen bestemmer over maven og er dermed den største magt, barnet kender. I puberteten udvikler hovedpersonen voldelige tilbøjeligheder og bliver sendt hjemmefra. En tid går med at køre i tog. Af og til gør han skade på sine medmennesker, for eksempel når han mangler penge til togbilletter, og senere møder han Mona og kærligheden.
Som barn er han tilhænger af godheden, og senere bliver han dyrker af ondskaben. Efter det store ragnarok, 3. Verdenskrig, beslutter han sig for at nedskrive menneskehedens 144 guddommelige love såsom: Skriv kort og klart!, men afbrydes hele tiden af minder. Til sidst spiser han det, han har skrevet, og hans skelet bliver senere fundet med papirerne intakte, fordi mavesyren har præparet dem, så de ikke er forgængelige.
Det er en uhyggelig roman med ondskabsfulde karikaturer af mennesker næsten uden følelsesmæssige nuancer i en verden, hvor dumheden er det styrende begreb. Den er tragisk på samme måde som Orwells 1984 og Huxleys Fagre nye Verden, og satiren er så barsk, at det der ellers ville have været tæt på humor, i stedet reflekterer en basal håbløshed.
Perspektiveringen er interessant og fortællingen svær at slippe. Kan ikke anbefales eskapister.
Forfatter: Jens Smærup Sørensen
368 sider, 169 kr.
Forlag: Gyldendal
Birte Strandby
