Bluebell, kaldet Blue, er centrum i denne roman om en familie, der gør deres bedste for at overleve tabet af et barn, Iris, Blues tvillingesøster, der er død tre år tidligere. Blue er i mellemtiden blevet næsten usynlig og ser verden gennem sit kamera. Hun bor sammen med sin storesøster og sine to mindre søskende. Faren har en akademisk karriere, og moren rejser for et parfumefirma, mest fordi de begge har det svært med at være i hjemmet med det manglende barn. Til at hjælpe med husholdningen har de en af farens studerende, Zaron, der trods det, at han tydeligvis er bedre til at filosofere og spille klaver end til at lave mad og passe børn, alligevel vinder ved nærmere bekendtskab.
Ved bogens begyndelse lever Blue med sit kamera og sin sorg, men langsomt forelsker hun sig i naboen, der til gengæld forelsker sig i Blues storesøster.
Blue er dagbogsskribenten, og det lykkes hende at sende den tilbageholdende teenagers tab og forvirrende følelser videre til læseren, så man selv savner Iris lidt. Samtidigt udstiller hun også den egoisme der ligger i forældrenes måde at tackle sorgen på i deres stadige flugt fra hjemmet.
Til slut tager Blues mindre søskende sagen i egen hånd, og forældrene tvinges til at reagere på de tilbageblevne børns behov.
Sproget er let og præget af en humoristisk ironisk distance til omgivelserne – især forældrene, således at det alvorlige emne behandles godt uden på nogen måde at virke tungt, og de mange ujævne indslag i hverdagen – såsom storesøsterens korte og lidt besynderlige teaterkarriere – sætter krydderi på familielivet.
Natasha Farrant
Oversat af Nanna Gyldenkærne
272 sider
Høst & Søn
Udgivet: 15.08.2014
Fås også som e-bog
Målgruppe 12+
