Et øjeblik følte jeg mig virkelig som en vinder. Men så gik han alligevel.
Nok en bog om at være sårbar teenager – men en god af slagsen.
Amalie ankommer til efterskolen sammen med sin far. Hendes mor skulle også have været der, men hun blev fuld under afskedsmiddagen og sov den ud, da faren og Amalie tog af sted næste morgen. Som om det ikke var rigeligt, så efterlader Amalie et nederlag – en forelskelse, der aldrig rigtigt udviklede sig. Hun er jævnt afvisende og let fordømmende overfor sine omgivelser på efterskolen, men flere af hendes klassekammerater viser sig at være ok, især Stefan, der er tiltrækkende, interesseret i Amalie og måske en smule skør.
Tilværelsen er fuld af konflikter. Til den første fest er hun nødt til at drikke
…bare for at blive glad og modig og sjov, Men alkoholen virker ikke bedre for Amalie end den gør for hendes mor, og den næste krise bliver anderledes alvorlig og truende.
I stilfærdigt sprog præsenterer Amalie sit syn på livet, som da hun bebrejder sin far, at han rejser fra familien, fra barnet, fordi han ikke kan klare sin alkoholiserede kone. Men barndommens dømmende blik på voksne bliver gradvist mere nuanceret i løbet af tiden på efterskolen:
Lises mor har fået lavet nye bryster. Hun klæder sig som en teenager. Og hun har en kæreste, der er ti år yngre end hende selv. Men lige nu er hun hundrede procent voksen.
Man må forbløffes over, hvor meget drama og udvikling der kan proppes ned i så lille og letlæst en bog.
Nanna Gyldenkærne
104 sider
Rosinante & Co.
Udgivet: 15.08.2014
Fås også som e-bog
Lix: 16
Birte Strandby
