Sidste nyt fra en af fortællingens ypperste udøvere
Der er kommet en snert af rendestensrealisme, stoffer, pengeafpresning, mord og voldtægt ind, men magien er velbevaret, og kvinderne er stadigvæk fantastiske. Det er hovedpersonens farfar, der får de fleste gode superlativer, men det er kvinderne, der er seje – som Eduvigis, der hugger brænde, klipper sine får, slagter en gris, men ikke tager ud at fiske på grund af sin gigt.
Som sædvanligt hos Allende vrimler det med små fortællinger ved siden af den store – eksempelvis omtales kort et chilensk hospice, der drives af en sød gammel dame. Hun skjuler hovedpersonens bonusfarfar, og som noget naturligt er hospicet hjemsøgt af de afdøde klienter. En anden fortælling knytter sig ikke overraskende til kuppet mod Allendes onkel, Salvador Allende, og en tredje fortælling berører kort et besøg hos hovedpersonens kyniske mor i Danmark ledsaget af en beklagelse over, at man ikke ved samme lejlighed nåede at besøge H. C. Andersens hjemby. (H.C. Andersen-ambassadøren besøger Odense den 1. oktober).
Hovedperson er Maya, hun er 19 år gammel og på flugt fra narkomiljø, bandekriminalitet og politi. Ved sin viljefaste farmors mellemkomst lander hun i chilenske Chiloé 45 minutters sejltur fra nærmeste by. Her falder hun til i et samfund, der er diametralt modsat det, hun kommer fra: For eksempel stjæler man ikke, men det kan godt være, at man låner noget i nogle dage.
Maya bliver hjælpelærer og træner for det lokale fodboldhold. Hun oplever sin første forelskelse, og så lokaliserer politiet hende. Der er en krimi og flere gåder i denne roman, men det er den farverige fortælling der går via det trygge hjem og det kriminelle miljø over afvænningsanstalten til hekse i Chile – og de vidunderlige personligheder især Mayas farmor med sin særegne tilgang til moral og medmenneskelighed, der gør romanen enestående.
Isabel Allende
Oversat af Iben Hasselbalch
364 sider
Gyldendal
Udgivet: 24.09.2012
Birte Strandby
