Denne krønike begynder i 1950. Gudrun har fået en datter og en fødselsdepression. Det sidste er grunden til, at hun lader sin spæde datter, Susanne, falde ned fra tredje sal. Susanne overlever, Gudrun får hjælp på sygehuset. Familielivet går videre, og Susanne protesterer mod amerikanernes krig i Vietnam i 1968.
I virkeligheden begynder historien om Gudrun og hendes familie i 1895 i Småland. Gudruns mor, Hannah, har fået en søn – en horeunge – som hun efterlader på forældrenes seng, hvorefter hun med en veninde tager til Lolland for at arbejde og spare sammen til en billet til Amerika.
Livet er ikke let for de to unge piger, og havde det ikke været for Hannahs voldsomme temperament og handlekraft var de også blevet bestjålet de penge, de havde sparet sammen til Amerika-billetten. Det ender med, at kun veninden rejser til Amerika, og for begge kommer livet til at handle om hårdt arbejde og mange børn.
Siden følger vi to af Hannahs døtre, Karen og Gudrun. Karen har fået en ægtefælle der gerne drikker på lønningsdagen, indtil hun finder ud af, hvordan hun skal tackle det. Som sin mor er hun handlekraftig og redder en engelsk soldat under 2. verdenskrig. Lillesøsteren Gudrun er den glade og sorgløse, i hvert fald før ægteskabet med den mand hun elsker. Han har en hemmelighed, og Gudrun får problemer med at forholde sig til virkeligheden.
Verden er blevet bedre trods alt. I hvert fald har mennesket fået mere frihed, omend den ikke altid forvaltes så godt. Hannah fik et liv i trældom, bundet af konventioner, forventninger, ægteskab og børn. Gudruns blev ikke så meget bedre, selv om hendes vanskeligheder var andre. Susanne fik retten til selv at træffe nogle valg.
Synsvinklen følger de forskellige familiemedlemmer. Det er lidt vanskeligt at holde styr på. Til gengæld får vi fine tidsbilleder med tydelig angivelse af kvindens og mandens frihed i samfundet – og vi får et glimt af Marlene Dietrich under en koncert i Tivoli.
En indfølende beretning om liv og ufrihed.
Ønskebørn og horeunger
Ida Nilsson
250 sider
Skriveforlaget
Udgivet: 07.05.2022
Birte Strandby
