Karl underviser i matematik på gymnasiet. En dag bliver han kontaktet via Skype af en gammel elev, Ulrich, der vil have ham til at overvære at han skiller en terning ad og samler den igen. Men da terningen er blevet skilt ad skifter billedet, og Karl hører ikke mere til Ulrich. Senere viser det sig, at Ulrich er blevet forgivet af cyankalium og død i netop det øjeblik, da Skype-billedet væltede.

Ved et tilfælde kommer Karl i forbindelse med politimanden på sagen, Frank, og de indgår i et højst utraditionelt samarbejde om gådens opklaring. Noget tyder på, at Ulrich var med i en kreds af matematikere, der stillede vanskelige opgaver – nogen med dødelig udgang – til hinanden. Karl har kendt de fleste af kredsens medlemmer fra tidligere, men efterhånden som han finder ud af, hvem de forskellige medlemmer er, går det op for ham, at de er døde på nær to, hvoraf den ene har fået en blodprop. En kvinde fra kredsen er død, uventet og sært, og i første omgang ser det ud til, at Ulrich og hun har givet hinanden dødbringende opgaver. Den endelige løsning er mere subtil og ender med at inddrage Karl og hans familie.

Der er lidt for meget Dan Brown-mystik over Karls gengivelse af relativt banale begreber, og det er påfaldende, at politiets repræsentant frit kan hyre Karl til at tage sig af opklaringen. Ydermere er Karl tilbøjelig til overforklaringer: … ligesom et hængeparti i skak betyder, at man efterlader noget ufuldført – og hans tankerækker fylder rigeligt især i slutningen. Til gengæld er han sympatisk, og hans tilbageblik på barndom og ungdom er glimrende formidlet, ligesom romanen jævnligt rummer humoristiske betragtninger, såsom opfattelsen af militærnægtere:

... noget sekterisk, livsstilshalløj for pacifister, kulturradikale, teologer, humanister og bløde mænd med samvittighedskvaler, køns-usikre, radikale, folkesocialister, grundtvigianere, Jehovas Vidner…

Hugo Bai

315 sider

mellemgaard

Udgivet: 29.10.2012

Krimi