En anderledes opbygget spændingsroman
Martha bliver opsøgt af en politimand, fordi hendes veninde er blevet brutalt myrdet, og med deres samtale som udgangspunkt, udvikles hele romanen. Martha fortæller om livet: den tyranniske far, den kuede bror – og moren der holder lav profil. Trods politibetjentens hyppige spørgsmål om, hvad det har med mordet at gøre, fortsætter Martha med at fortælle om sit ægteskab med Thomas, et ægteskab der er gået ned ad bakke i flere år, måske har Thomas været utro, og han har i hvert fald overset Martha.
Martha er jeg-fortæller, og sommetider er det Marthas anden personlighed, Primartha, der ruller sig ud, når der skal siges ellers gøres noget ubehageligt. For Martha er et godt menneske, der gør gode ting og sørger for, at alle har det godt.
Men også gode mennesker har deres brister. Det går mest ud over broren, men da faren erklæres uhelbredeligt syg, vejrer Martha morgenluft. Endelig er der udsigt til at slippe ud af mange års invaliderende tyranni og mistillid.
Martha er en spændende personlighed. I begyndelsen er man helt med hende, men der er selvmodsigelser i hendes forklaringer – og hendes omgivelser er ikke meget mere pålidelige. Desuden er Martha ikke så velunderrettet, som hun selv tror.
Agatha Christie har benyttet lignende kunstgreb. Det samme gælder Liz Jensen og Kjeld Abell for den sags skyld. Det er ret raffineret, også selv om læseren er bevidst om, at sandheden måske er anderledes end den udgave, man først får leveret.
Og til sidst sidder man stadig med spørgsmålet. Hvor mange mord har fundet sted?
Martha er ikke vred
Dorthe Plechinger
311 sider
People’s Press
Udgivet: 2018
Birte Strandby
