Siden udgivelsen og siden filmatiseringen af Da Vinci mysteriet af Dan Brown har vi vidst, at Jesus også havde en kvindelig discipel: Maria Magdelene. Og med Mariaevangeliet dokumenteres hendes rolle i forhold til Jesus og disciplene og ikke mindst hendes overraskende autoritet på en tid, hvor kvindelige forkyndere må have været en sjældenhed.

Marianne Aagaard Skovmand fortæller uddybende om fundet af Mariaevangeliet – og andre evangelier – og om hvorfor der gik mere end halvtreds år mellem fund og udgivelse.

Af evangeliet er ni ud af nitten sider bevaret. Dem har Skovmand oversat. Teksten er bestemt ikke let tilgængelig, men med de efterfølgende kommentarer får man hjælp til at afdække disciplen Peters holdning til Maria, der er positiv her men kritisk i alle andre sammenhænge, og som i øvrigt senere anfægter Marias troværdighed og hendes position som udvalgt kvinde, som ledende discipel og som den Jesus elskede og talte mest med.

Ydermere beskrives en sjælerejse, hvor sjælen møder begær, uvidenhed, vrede, det vil sige magter der forsøger at fastholde sjælen. Sjælen undgår alle farer og opnår hvile – en tilstand mellem liv og død.

Et særligt karakteristika ved Mariaevangeliet er, at Maria faktisk er anerkendt som ledende discipel i en periode, hvor ‘kvinder skulle tie i forsamlinger’, og hvis kvinder skulle undervises, skulle det foregå diskret. Med Paulus’ ord: hun skal leve i stilhed.

Eller med den græske filosof, Kelsos:

Død er han og opstanden, og tegnene på

sin straf har han fremvist, og sine hænder,

som var gennnemboret. Men hvem har set det?

En hysterisk kvinde?

Malerier af Maria Magdalene supplerer teksten der præges af stor grundighed og omhu.

Marianne Aagaard Skovmand

Mariaevangeliet

168 sider

Gyldendal

Udgivet: 20.01.2017

Birte Strandby