Man kan stadig købe frimærker, men tragedien kommer alt for tæt på kaos, når så postkasserne forsvinder …
Journalist Torben Hansen sidder i retten for at referere en sag mod en profet. Profeten, Henriksen, har et bordel i Klostergade 13. Ifølge egen udlægning hjælper han mennesker, især de ensomme og også de kvinder der arbejder i bordellet. Dommeren er ikke enig med ham, og sagen er mildest talt speget. Anklageren spørger – lidt usædvanligt:
Og hvornår har du sidst grædt ved en gudstjeneste?
Ellers hører man ikke meget til anklager og forsvarer, mens dommer og profet kører deres eget skænderi. Torben Hansen sidder der, fordi han er den journalist, avisen udkommanderer til jobs, de andre journalister ikke gider.
Torben beslutter sig efter retssagen for at køre til Nørresundby og besøge sin søster. Søsteren er sammen med sin kæreste ude i byen, fordi hendes mand i stedet for at arbejde på sit ægteskab bruger alt sit krudt på at slå en rekord i hotdogspisning. I Nørresundby finder Torben med noget besvær et værtshus, der kan servere en Tuborg, og han finder sammen med bartenderen, omend hans beskrivelse af hende er noget kynisk:
Hendes sociale markør lå i den selvbrunede hud og rampelyset fra en diskokugle.
Uvist af hvilken årsag fører denne betragtning ham direkte over i tanker om Hegel og den absolutte ånd, og heri ligger både romanens svaghed og dens styrke: de mange betragtninger, de eksistentielle overvejelser og en betydelig og sommetider ret overraskende humor, når det eksistentielle kobles til det prosaisk nærværende.
I et enkelt afsnit lykkes det vores hovedperson via Odysseus og Dante at nå fra hold i nakken til forkastelse af al filosofi. Det er raffineret gjort, og der er flere af den slags små overflødigshedshorn undervejs. Der er man godt underholdt, men er man bare en glad læser, der søger en god historie, så er læsningen lidt af et forhindringsløb, og det er ofte vanskeligt at finde vej i handlingen. Dels fordi fortælleren sommetider er alvidende, og andre gange er han Torben, og dels udfordrer det koncentrationen, når hovedpersonen går fra tanke til handling og tilbage. Det er ren Ulysses, men med flere punktummer.
Livet er den vittighed, som mister sin betydning, når den skal forklares.
Man må vente til i morgen
Michael Pedersen
169 sider
mellemgaard
Udgivet: 23.05.2023
Birte Strandby
