Robert er lige begyndt i skolen. Det er ok, selv om han ikke går sammen med nogen fra den børnehave, hvor han har gået. Robert har nemlig en usynlig ven, Ingen. Med Ingen kan han tale om sære klassekammerater, spil på telefonen og en matematiklærer der er rød i hovedet. Ingen sidder også ved siden af ham i klassen, og de følges hjem fra skole. Så Robert har det fint. Det er rart med en ven, også selv om ingen andre kan se ham.

Men en dag er Ingen lidt død i det, og næste dag vil han hellere sidde ved siden af Anton. Robert forsøger at tale med Anton om det, men det ender med, at han i stedet bliver inviteret hjem til Anton for at lege. Anton gider ikke spille spil på telefonen, men han har andre ideer. Ingen har fundet nye usynlige venner, og Robert finder en ven der ikke er usynlig.

De korte tekster er ledsaget af illustrationer i pastelfarver, og der er mange detaljer – og sommetider mange børn. Der er masser af liv og bevægelse i billederne, og de både supplerer og udvider fortællingen om Robert.

‘Ingen’ er en god bog om at føle sig ensom – tilført en snert Odysseus-snedighed i valg af navn til den usynlige ven. Bortset fra valget af navn er der ikke meget af Fupz Aakesons sædvanlige galskab i denne historie, men den fungerer fint alligevel. Den er velegnet til oplæsning, måske lidt mindre velegnet til selvlæsning for begynderlæseren, og der er emner i den, der er værd at vende med en voksen.

Ingen

Kim Fupz Aakeson

Illustreret af Ana Margrethe Kjærgaard

44 sider

Gyldendal

Udgivet: Februar 2023

Birte Strandby