Anden bog om Hullerikkerne (udtales hållerikker) de syv centimeter høje menneskelignende væsener, der bor i træer.
Ask, Ella og Birk er venner, men efter et uvejr dukker en ny hullerik op i Syvstammegræet. Det er Lyn. Han er den frække dreng, der med stor charme og lige så stor upålidelighed sætter splid mellem vennerne. Og det er også hans skyld, at de tre venner pludselig befinder sig på hugormesletten med risiko for at miste livet.
Det er en fortælling om venskab, jalousi, og så er der lidt om (larmende, såret) forelskelse. Som oftest hos Josefine Ottesen er bogen dybt moralsk. Vennerne kan nok være sprælske, men hvis de træder forkert, vil de undskylde og angre på et senere tidspunkt. Lyn udfordrer de basale regler for venskab, men ender med et splitsekunds ydmyghed hvorefter han fortsætter sin pinligt gennemskuelige og nu knap så troværdige braldren.
De hyppige illustrationer underbygger overbevisende univers og handling, og bogen er velegnet til højtlæsning.
Bogen kunne have handlet om børn, men ved at skabe en ny verden med hullerikkerne, der har kløer på fødderne (så de kan klatre i træer) og træører, får historien et lille pift af eventyr, skønt problemstillingerne i princippet er tæt på det realistiske. Lyn er den lille skurk, der rokker ved barnetroen, og hugormen Hulda er den der truer livet. De skal bekæmpes på hver sin måde, men begge giver vennerne mulighed for at styrke sammenhold og venskab.
Alt i alt en traditionel børnebog der endnu engang fortæller om tilværelsens virkelige – evigtgyldige? – værdier på en ny og anderledes scene.
Josefine Ottesen
Lynild og ormehug
Illustreret af Claus Rye Schierbeck
120 sider
Høst & Søn
Udgivet: 09.07.2009
Birte Strandby
