Stilfulde Irene, et produkt af den mere hippe del af erhvervslivet, får sin taske stjålet på et motorvejscafeteria. I tasken ligger pung, bilnøgler og mobiltelefon, kort sagt essensen af hele Irenes tilværelse. Af alle mennesker reddes hun af Uffe, der er på jagt efter fuglelyde. Han bor i telt, han har ikke fast arbejde, er heller ikke meget opsat på at få det, og udsigten til at være sammen med Irene, som han i sin hjælpsomhed tilbyder et lift, finder han ikke særligt opløftende.
Samtidigt følger vi kvinden, der har stjålet tasken og som i virkeligheden lider at noget ganske andet end kleptomani, og Louise, der gennemskuer mord, tyveri og bringer orden i tingene.

Romanen kunne være sluttet tre fjerdedele inde i teksten med mødet mellem hovedpersonerne og overlevering af tasken, men fortsætter med personernes liv. De tre hovedpersoner får mere eller mindre deres ønsker opfyldt, og måske opnår Irene en basal orden i sin tilværelse og rede på sine skabsskeletter, så hun ikke behøver at udvikle mere pedanteri på jobbet.

Som for eksempel hos Martha Christensen tegnes personerne forsigtigt og udvikles gennem romanen – især de kvindelige aktører. Også bipersoner inddrages i fortællingen, underholdningen er god, men om der præcist er et budskab eller det blot er en fortælling om nogle mennesker, der er andet og mere end det man kan se af overfladen – og det gælder vel alle – står hen i det uvisse.

E20 er ikke det kompositoriske vidunder som Stederne af samme forfatter, men mere farverig i sin fremstilling af karakterer. Underholdende roman, der ikke kræver den store indsats af læseren.
Karen Syberg

240 sider
Rosinante
Udgivet: 22.09.2009

Birte Strandby