Forfatteren skrev dette værk for næsten 260 år siden, og værket kan også læses i dag med et vist udbytte.

Jane Collier var en veluddannet dame og havde læst tekster af Marcus Aurelius, Fielding, Johnson og Swift, og i bogen giver hun en slags bagvendt kritik af sin verden.

Det er angiveligt fortællerens hensigt at hverve disciple alene til det formål at genere flest mulige mennesker på den mest nedrige måde, og hvis det er det man vil, så vil de mange gode råd også virke udmærket i dag.

Der er kapitler der handler om, hvordan man torturerer sin tjenestepige, sin kokkepige, omend man gør bedst i ikke at udvælge kokkepigen til yndlingsoffer, da det kan få ubehagelige konsekvenser. Til gengæld er selskabsdamer udsøgte ofre, levede på og af nåde fra husets frue, fordi selskabsdame var en af de få positioner der fandtes for ugifte, uformuende damer af god familie

Der er også forslag til, hvordan man bedst muligt plager ægtefælle og børn. Mistro, hån og beklagelser virker effektivt i de fleste sammenhænge, men når det drejer sig om børnene skal man lade dem gøre, som de vil og undlade at revse dem:

… hvis du konstaterer, at stoltheden, grusomheden, ondskaben og misundelsens lidenskaber har spredt sig i dem ligesom ukrudt i mangel på lugning og har udslettet den sidste gnist af godhed i deres sind.

Herved får læseren samtidigt indblik i tidens børnepædagogik fra dengang det var god opdragelse at slå sine børn, at banke det onde ud af dem, og en uskik – ukærligt overfor børnene – at lade være. Spare the Rod and Spoil the Child.

Det er underholdende læsning, forfatteren har godt øje for, hvornår folk behandler hinanden dårligt uden at bruge fysisk vold. Hele romanen er ironisk og morsom, men omfatter også en reprimande til det gode selskab.

Kunsten at være en opfindsom plage

Jane Collier

Oversættelse og indledning ved Hans-Jørgen Birkemose

177 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2012