‘For Peter repræsenterede hver af mine fødselsdage et lille skridt i retning af dommedag for vores forhold.’
Således skriver forfatteren i forbindelse med sin fjortenårs fødselsdag.
Selvbiografiens omdrejningspunkt er det pædofile forhold mellem barnet Margaux, der er syv år gammel ved det første møde, og 53-årige Peter. Peter er den ideelle voksenven. Han er venlig og hjælpsom overfor Margaux og hendes psykisk ustabile mor. Hans hjem er fuldt af dyr, en hund, en kanin, en kaiman der kan lide at blive kløet på maven, og det bliver et fristed i forhold til den ufred og vold, som Margauxs far lader ledsage sine kontrollerende tilbøjeligheder. Peter lytter og Peter kan fortælle historier, og da han begynder at tale om, hvordan Margaux kan glæde ham lige så meget som han glæder hende, er hun panisk angst for at miste hans venskab, og i hendes hoved handler det om en fair udveksling af ydelser. Senere udvikler hun en ’ekstra’ personlighed, Nina, der er mere udfordrende og mere moden, end den pige Margaux egentligt selv er. Det mærkelige forhold, der nødvendigvis forhindrer andre venskaber, ender med Peters selvmord.
Som Maria Cecilies Ronés roman ’Det skete’ ligner det periodisk næsten et forsvar for den pædofile, forstået på den facon, at han ikke er klar over, hvor stor en skade han forvolder. Hos Roné frikendes han. Det sker ikke her. Han er skyldig, men det er også de forældre, der ikke ser.
Det er en velskrevet, velfortalt og sindssyg uhyggelig roman om et normalt, følsomt barn, der manipuleres til at acceptere en forvrænget opfattelse af virkeligheden.
Margaux Fragoso
Oversat af Stig W. Jørgensen
320 sider
Gads Forlag
Udgivet: 09.06.2011
Birte Strandby
