Krimimesse lørdag den 5. april 2014 i Horsens
En af nyskabelserne på årets krimimesse i fængslet var sms-novellen. Kim Baasch fortalte om projektet, der begyndte i 2010, og fra 2012 også kunne findes på Det kongelige Bibliotek .
Sms-novellen kan lånes på 27 biblioteker, og hvis man ikke er låner på et af disse, kan de købes for mellem fem og 25 kr. for en novelle. Den korteste er på to timer og 4 sms’er, den længste på et år. Det sidste er en dialog mellem en kvinde og hendes ekskæreste.
Det interessante ved sms-novellen er selvsagt, at den må have en anden form end den skrevne litteratur. Således er sms-novellen oftest en dialog, og den modtages som en række sms’er afsendt på bestemte tidspunkter til modtageren/læseren. Det har blandt andet betydning for tidsbegrebet: Hvis et par i sms-novellen aftaler en date kl. 20.00, så gennemleves det aktuelle tidsrum fra aftalen til selve daten, hvor man i litteraturen måske havde reduceret den mellemliggende tid til et par linjer. Så vi skal nok ikke lige regne med Odysseus på sms. Til gengæld har gysergenren nye muligheder, eksempelvis indledtes sms-novellen Stalkeren med følgende sms: Jeg fulgte efter dig i morges. Så du mig ikke? Det fik enkelte af modtagerne til at kontakte politiet, og det gav overskrifter på DR-kultur. Der var ikke så meget for politiet at gå videre med, eftersom de pågældende selv havde bestilt sms-novellen – men måske glemt det igen eller forventet en anden indledning.
Forfatteren af den famøse alarm-udløsende sms-novelle var Steen Langstrup, der også optrådte senere på dagen i andre gysersammenhænge. Desuden har Kenneth Bøgh Andersen lavet en sms-gyserjulekalender for børn, der blev fulgt af 13.000, og Jacob Weinreich producerede en for voksne, der havde nogle tusinde følgere.
Sms’erne afsendes fra et ukendt nummer, der ligger på smspress.dk’ server. En del modtagere bliver overrumplet, som da en novelle om snyd til studentereksamen røg ud i æteren. Første sætning lød: Jeg ved, du snød til eksamen. Snyder, snyder, snyder. Denne første sms i novellen fik rent faktisk en del svar, herunder nogle med ordlyden: Hvor ved du det fra? Tankevækkende?
Ifølge Kim Baasch tidobles salget af sms-noveller hvert år, og konceptet er netop solgt til Sverige. Det bliver spændende at se, hvor denne nye mulighed fører litteraturen hen.
I Arresten interviewede Bent Stenbakken Maria Kjær-Madsen om hendes nye krimi Tavshedens mørke, der foregår i Svendborg. Den fortsætter med Luna og Janus i hovedrollerne, og i lighed med Leif Davidsen hævder Kjær-Madsen, at det er den potentielle kærlighedshistorie – ikke krimidelen – der bærer romanen.
Senere i Arresten blev Dorthe Annette Hansen interviewet af Thomas Aagaard Skovmand om romanen Den der tugtes. Det er en krimi, der gennem sine to hovedpersoner, fængselsvagterne Bjarne og Sanne gengiver liv og død i et fængsel. Dorthe Annette Hansen har selv været fængselsvagt i Vestre Fængsel, indtil en konfrontation med en fange forårsagede brud på rygsøjlen og dermed afsked med branchen. Livet i fængslet blev indlevende beskrevet: 30 fanger og to vagter, man ved aldrig, hvad der er på den anden side af døren, og hvordan klarer man at skære en selvmorder ned. Samtidigt kunne fængslet være både et hjem for nogle – især ældre fanger – og et skræmmende sted for dem, der blev låst inde første gang i en celle – hvor betjeningen ikke kommer første gang man ringer. Ca. 80 % af fangerne var gengangere, og krimien rummer også en del samfundskritik.
I Forsamlingshuset der i sin egenskab af lokale på 2. sal var blottet for enhver lighed med barndommens forsamlingshus, fortalte forfatteren Dror Mishani om sin krimi Mistanke om vold. Niels Lillelund var interviewer og spurgte især til fænomenet den israelske krimi, der indtil 1980 ca. var ikke eksisterende. Det var Mishanis teori, at krimien var så sjælden i Israel – både den israelske krimi og den oversatte, fordi de politiske tilstande fik hovedoverskrifterne, og ’private’ forbrydelser ikke havde meget spalteplads. Der var heller ikke meget opbakning til almindeligt politi, det var Mossad der fyldte, og en del af Israel er stadig krigszone.
Mishani har selv studeret krimilitteraturens historie og var ved at skrive Ph.D. om det fænomen, at en krimilæser altid kan argumentere for en anden gerningsmand end den, forfatteren har udvalgt. I stedet valgte Mishani at skrive en krimi, hvor detektiven i modsætning til en del andre fiktive detektiver ikke altid havde ret. Samtidigt er krimigåden ikke hurtigt løst – i modsætning til mange af tidens krimier der ligefrem har dato og klokkeslæt før hvert kapitel for at angive den hastighed, hvormed mordgåden løses. Mistanke om vold går langsomt og skal betragtes som en hyldest til Martin Beck og Maigret. Mishani understregede også, at han gerne ville undersøge, hvordan smerte, tab og lidelse påvirkede resten af samfundet, hvordan forbrydelsen skabte bølger for både ofre og kriminelle.
Til Gysereftermiddag i Arresten deltog Lars Kramhøft og Henrik Harksen med deres genreoverskridende projekt: den gotiske krimi. Det var i nogen grad et eksperiment, hvor det handlede om det overlap, der kunne være mellem krimi, thriller, roman. Edgar Allan Poes Mordene i Rue Morgue blev omtalt som et tidligt bud på noget lignende. De to herrers fælles projekt handlede om København på overfladen og i undergrunden. Hovedpersonen var arbejdsløs, havde forlist sit ægteskab og kæmpede for samkvem med datteren, der nu var blevet bortført, hvilket igen førte til en udforskning af underverdenen.
Forfatterne var inde på, at deres kommende roman ifølge den nye genrebetegnelse godt kunne omfatte noget overnaturligt, noget ’blødt’ clairvoyant men måske ikke ligefrem monstre.
En tilskuer nævnte, at John Dickson Carr med The Burning Court havde været inde på noget lignende. Kramhøft og Harksen mente med reference til Sting og hans: Rock er kedeligt, men under påvirkning af jazz og klassisk, kan det blive til noget særligt, at gotisk krimi er en samlegenre og en reaktion på nutidens fragmentariske opfattelse af genrerne.
Senere på gysereftermiddagen dukkede Steen Langstrup op med gys på flere måder, og Christian Reslow der har skrevet Vrangvendt om en uhyggelig drengebande i Skive, fortalte om sin quick-and-dirty-horror inspireret af Tarantinos hurtige vold, og den virkelige gru bestod vel i, at Reslow kaldte Vrangvendt for en personlig beretning!
Der var mange, gode indslag på krimimessen, og uanset hvad krimien måtte døje med af grumme ord fra litteraternes parnas, så er det en genre i udvikling, og muligvis var besøgstallet på messen også i voldsom udvikling. Bortset fra hallen der var tilegnet børnene, var de øvrige rum tætpakkede, og det var ikke til at komme frem for roman- og kriminørder.
Birte Strandby
