Krimimesse den 21. marts 2015
Horsens Statsfængsel

Så blev det tid til den årlige spjældtur, og det er så berigende en oplevelse, at man tager de syv timer med kødannelse, gåsegang og stimebevægelser med, for antallet af besøgende ser ikke ud til at være faldende. Det ser også ud til, at krimigenren har taget opgaven som vore dages folkeeventyr til sig.

Detektivromanen
I gymnastiksalen foredrog Torben Carlsen om Edgar Allan Poe som ophavsmanden til detektivhistorien med sin udgivelse The Murders in Rue Morge fra 1841 med August Dupin som hjernen der alene med deduktion opklarer den blodige affære og afslører morderen.

Der har været forløbere og ansatser til detektivromanen tidligere. Torben Carlsen nævnte Ødipus af Sofokles, Voltaires Zadig, og også E.T.A. Hoffmann, Schiller med Der Verbrecher aus verlorener Ehre, Dickens’ Barnaby Rudge fra 1836 kan have tjent som inspiration. I Danmark havde Blicher allerede i 1824 skrevet Præsten i Vejlbye, og nordmændene fik i 1839 Mordet på maskinbygger Roolfsen, der også rummer detektivhistoriens karakteristika: Et konkret problem – for eksempel et mord, en mistanke, en løsning foretaget af en begavet (amatør-)detektiv og en opklaring med afsløring af morderen.

Poe var Balsacs samtidige, og inspirationen kan sagtens have været gensidig. Bemærkelsesværdigt foregår Poes tre romaner med August Dupin i Paris, hvor Poe aldrig selv var. Poe skrev kun de tre detektivromaner, selv om det angiveligt var mere lukrativt end andre af hans produktioner.

Krimivold

Der var mange arrangementer der gik om bord i krimigenrens selvransagelse, således et panel bestående af Roslund & Thunberg, Dennis Jürgensen og Stephanie Caruana – der af Nanna Mogensen blev spurgt, om man kan skrive en krimi uden vold? – Det svarer i øvrigt Eva Maria Fredensborg på i et interview senere på dagen.

Panelet blev også spurgt, om det er ok, at velfungerende voldsscener fremkalder væmmelse og suspense hos læserne. Ifølge Dennis Jürgensen er voldsscenerne et forfatterredskab, hvilket han dokumenterede ved at læse et afsnit fra sin nyudgivne Løbende tjener, en stærk og fascinerende scene om et barn der kommer hjem fra skole og finder sin mors lig. Hermed foregreb han samtidigt interviewerens næste spørgsmål: Må man nyde en voldsscene?

Der blev også spurgt til, om der skulle være en farlighedsalarm. Er der en risiko for at voldsscener fører til mere vold? Forfatterne mente her, at bøger naturligvis ikke inspirerede til vold, men fastslog at mennesket er voldeligt.

Læs for livet

Rachel Röst repræsenterede projektet Læs for livet der har til formål at sikre udsatte børn og unges adgang til bøger på eksempelvis krisecentre og børnehjem. Rachel Röst talte med nogle af tidens mest solgte forfattere, Jussi Adler-Olsen, Lene Kaaberbøl, Helle Vincentz, der alle støttede projektet.

Kaaberbøl har tidligere sagt, at litteratur skulle være tilgængeligt, det vil sige både let med henblik på mere lystlæsning men også at det skulle være økonomisk tilgængeligt, og hun udgav i en årrække W.I.T.C.H.-bøgerne, der kostede 50 kr. pr. stk.

Læs for livet har fået 25.000 bøger til de små biblioteker på værestederne. Se http://www.laesforlivet.dk.

Nordic Noir

Krimimessen tog sig kærligt af det nye trendy begreb: Nordic Noir, som Anne Marie Waade har beskæftiget sig med og nu kan bekræfte med forskning.

Undertitlen var – og hvorfor danske tv-drama serier sælger godt i udlandet, og de omtalte serier er blandt andet Broen og Forbrydelsen, men også Borgen og Arvingerne er – skønt det ikke er krimiserier – efterspurgte internationalt, og Sofie Gråbøl er blevet en kvalitetsmarkør for den skandinaviske krimi i dens internationale branding af nordisk kultur og samfundsforhold

Og hvad er så det interessante ved de danske krimiserier? Ifølge Waades forskning er det blandt forholdet mellem mennesker, de sammensatte relationer, og kønsrollerne: stærke, enlige mødre på cykel og bløde mænd. Karakterne kan være meget dygtige til nogle ting og rigtigt dårlige til andre, og de kan have dårlige vaner – cola, cigaretter.

Det handler også om social velfærd, arbejdsforhold og et offentligt system der både fungerer og udfordrer. Herudover er miljø og klima afgørende, og det er påfaldende, at vi ifølge serierne mest har november, november, november. En anden faktor der påvirker den internationale berømmelse er arkitektur og design – ph, Klit og Jacobsen, Forbavsende bliver sprog også en kvalitetsmarkør, det at hovedpersonen taler dansk men læser engelske mails.

Sidst er melankolien et varemærke, som den er det hos Sibelius, Munch, Rosén, Bergman, Trier, og der bliver via serierne skabt en forbindelse mellem kunstnerisk tilstand og en kreativ kraft. Samtidigt er det interessant med denne depressionskultur i verdens lykkeligste land – et refleksionsspejl?

Yderligere bemærkelsesværdigt er den intense auteur og den manglende involvering fra kameraet – distancen og lyssætningen holdes low key for at understrege noir-elementet.

I Agatha Christies fodspor

På Sort Scene blev Sophie Hannah interviewet om Monogrammordene af Henrik Palle. Monogrammordene er en krimi med Agatha Christies berømte detektiv, Poirot, i hovedrollen, og Hannah fortalte med stor entusiasme om hvordan hun efter et indledende afslag fra Christie-familien havde fået lov til at skrive krimien. Hun valgte Poirot, fordi han var en mere oplagt detektiv for Hannah selv end Marples diskrete tilstedeværelse – hvilket blev ret indlysende, når man hørte og så Hannah indtage teltet med humor og energi.

I stedet for Hastings har hun den fiktive Edward Catchpool som fortæller.

Monogrammordenehar fået mange anmelderroser for sin Poirot, og en del kritik fra læsere der sammenligner med Christies fortælleteknik.

Eva Marie Fredensborg fortalte om sin nye krimi – den tredje og sidste i serien – I blinde. Den handler om matchfix og rummer som sine to forgængere en del samfundskritik men ingen makabre mord.

Navngivning af karakterer har været en udfordring, men i den sidste er anvendt navne fra sidste års krimimesse.

Den næste roman har et krimielement og en jeg-fortællende forfatter som hovedkarakter. Titlen er Det hvide mørke baseret på sønderjysk tåge. Fredensborg gav i øvrigt publikum mulighed for ved afstemning at vælge tema for sit og Kim Juuls fælles projekt, en kriminovelle.

Birte Strandby