Som sædvanligt en fantastisk oplevelse med mange og mangeartede tilbud både til de informationshungrende og til dem der kræver underholdning – fra sangtime med Leif Davidsen, hvor der blev sunget med på Four Jacks udgave af Mandalay – over Jeppe Aakjær-selskabet med 2.000 medlemmer, der vil lave en (tiltrængt?) ordbog, Muslimer for fred, Anne Sofie Hammer der i optræden og udtryk røbede, hvor Villads fra Valby har sin rod – til samtale mellem Brian Degn Mårtensson og Per Schultz-Jørgensen. Brian Degn Mårtensson har skrevet Konkurrencestatens pædagogik om neoliberalismens påvirkning af folkeskolen omfattende den stigende begejstring for test og en uddannelse der sikrer statens konkurrenceevne og produktivitet. Samtalen var informativ, men basalt var de to deltagere vel enige?

Brian Degn Mårtensson skelnede mellem ‘at blive til noget’, statens projekt, og ‘at blive til nogen’, altså et dannelsesideal der bestemt ikke er nyt men som for tiden skubbes til side for at tilgodese konkurrencestatens behov for produktivitet. Grundlæggende handler det om den autentiske skole, om at være sig selv, at være menneske i fællesskabet og at være verdensborger. Det åbne spørgsmål var konkurrencestatens legitimitet, og det var der flere oplægsholdere der havde fat i løbet af dagen.

Morten Thing har skrevet en bog om tegnenes historie, fra man i 1100-tallet opfandt mellemrummene til i dag, hvor tekster har oplevet nye revolutioner, for eksempel det, at man under læsningen måske kan trykke på et link til en symfoni, som bogens personer hører, og så får man selv symfonien med.

Sørine Godtfredsen talte om behovet for religion, ståsted og spejling og ny anti-narcisisme, og Lene Tanggaard talte om sin nye bog Lær! om at genindføre mesterlæren blandt andet med henblik på at bevare viden i virksomhederne. Kreativitet var selvsagt også et emne, men nu i en ny udgave baseret på læring og mestring.

Caspar Eric læste højt af sin rytmiske, dystopiske poesi og fortalte efterfølgende Lars Bukdahl om sin start på digterkarrieren, der omfattede et skrivekursus på Testrup Højskole, en kommentar, som fik Lars Bukdahl til flere på hinanden følgende gange at reklamere for højskoler.

Jørgen Steen Nielsen har skrevet endnu en vigtig og læseværdig bog, nemlig På den anden side, der blandt andet omfatter egne eksperimenter med Den store Omstilling, udlevet i den lille skotske bebyggelse Scoraig, hvor der er 60 kilometer til nærmeste indkøbssted, hvor hver husstand har egen vindmølle, og hvor man er nødsaget til at overveje, om man vil bruge sin elektricitet til opladning af computeren eller til belysning.

Jørgen Steen Nielsen blev interviewet af Signe Wenneberg, og også her var der stor enighed mellem forfatter og interviewer om betydningen af den grønne omstilling. Nielsen var optimist, blandt ud fra den betragtning, at pessimisme ikke var nogen god platform at bygge på, men også fordi der er mange græsrødder med grønt sigte, firmaer der reducerer deres forbrug af fossil energi, og mennesker der eksperimenterer med en tilværelse baseret på genbrug og næsten uden udveksling af penge. Som i Scoraig.
Efterhånden virker olieindustrien forstenet i sine statiske forventninger til verdens uforanderlighed.

Jørgen Steen Nielsen understregede betydningen af fællesskaber, personlig resiliens overfor økonomiske udsving og kunsten at øve sig i bæredygtig levevis – gårsdagens vaner bliver til fremtidens værdier. Man kan begynde forsigtigt med at med at save brænde eller måske med at købe økologisk.

Også Signe Wenneberg udtrykte optimisme med henvisning til danskernes positive indsats i september i forbindelse med flygtningestrømmen. Vi kan godt, når det gælder.

Nielsen skelnede mellem to mulige spor. Det sorte spor, der har ressourcerne og det grønne spor, der har visionerne. Skønt der også blandt deltagerne angiveligt var enighed om, at den nuværende regering virkede noget kontraproduktiv når det gjaldt det grønne, sluttede arrangementet på en positiv tone. Men da man bagefter kom ud i den københavnske trafik, der er om muligt endnu mere rædselsfuld end den i provinsen – kilometerlange stænger af biler med een person i hver, så stod det klart, at vi har ret lang vej igen.

Bogmessen var en fin nuanceret oplevelse. Men er det virkelig nødvendigt med politi?

Birte Strandby