Hvor de foregående Tænkepauser har behandlet filosofiske begreber og følelser, sandhed, mennesket, kærlighed, nydelse, så handler denne om et anderledes målbart begreb, der kan gøres op i penge; og det er netop, hvad en EU-finansieret forskningsgruppe har gjort ved at se nærmere på de 28 EU-landes korruptionsniveau. Forskningsgruppen er kommet frem til, at hvis alle var på samme niveau som Danmark – der er næsten korruptionsfrit – så ville landene tilsammen kunne forøge deres skatteindtægter med 323 milliarder euro om året.

At Danmark her har en af de bedre verdensrekorder skyldes ifølge forfatteren de enevældige konger begyndende med Frederik den 3. der i 1660 gik over til at vælge og udnævne sine embedsmænd og afskaffede adelens monopol på de vigtige poster. Det betød, at betroede embedsmænd kunne besidde nogle af landets højeste poster. Det betød også, at hvis embedsmanden viste sig uværdig til jobbet, så faldt det tilbage på kongen. Der var af og til en embedsmand der trådte ved siden af, men vedkommende blev retsforfulgt og straffet, og denne markering af krav til hverv og embedsførelse, er måske årsagen til de danske institutioners pæne omdømme og baggrunden for det nydelige udtryk: Getting to Denmark (Fukuyama, bogvægten.dk) der netop sigter til velfungerende institutioner:

Det ukorrupte samfund kendetegnes af retssikkerhed, kompetente offentlige institutioner med upartisk, ansvarlig og saglig forvaltning, et professionelt embedskorps rekrutteret på baggrund af formelle kvalifikationer.

Et kig på Transparency International afslører, at ca. 80 % af jordens befolkning hænger på seriøs korruption. Transparency International (www.transparency.org) er i øvrigt interessant læsning, og selvom danskerne ikke er særligt korrupte, så er beskrivelsen af Danmark ikke lutter roser.

Med tiden blev de danske embedsmænds løn og pension forbedret, så de ikke fristedes af den lette tilgang til de offentlige pengekasser. Det forklarer også hvorfor korruption er en livsbetingelse i nogle lande. Til søs sagde man i mange år, at jo tættere man kom Ækvator, jo mere bestikkelse skulle der til for at få tingene til at glide. De skibe der betalte mindst i korruption måtte vente længst tid på at komme til kaj og på at få besøg fra told- og immigrationsmyndigheder.

Med til historien hører også den aalborgensiske borgmester der modtog bestikkelse i 80’erne, Peter Brixtofte og Løkkes underbeklædning – sidstnævnte er alt andet lige en smule uinteressant, men det er vel prisværdigt at pressen gider at nævne det som en markering af, at korruption stadig er noget griseri. Det er nok småtingsafdelingen. Mere alvorligt bliver det, når amerikanske politikere får store tilskud til valgkampene, og de tilskudsgivende selskaber får store ordrer formidlet at politikerne.

Korruption er her udlagt som baggrunden for Occupy Wall Street bevægelsen såvel som en af årsagerne til det Arabiske forår. Det kan man måske diskutere, men at demokratiet lider under korruption er en kendsgerning, og selvsagt noget der bør modarbejdes.

Mette Frisk Jensen

Tænkepauser

60 sider

Århus Universitetsforlag

Udgivet: 05.10.2015