Måske var det ikke det, man forestillede sig første gang, man læste om Mikkel Thøgersen og Christian den 2. i Kongens fald. Men fremover er det måske det, man husker: Voldsomt, beskidt, larmende – dramatisk!

Hele teatret var scenen. En akrobat sprang ud fra balkonkanten. Mikkel Thøgersen spurgte publikum på første række, om de vidste, hvor han fandt oraklet. Aksel og Ingers høstbryllup begyndte i teatersalen. Forbogstavet i akttitlerne blev dannet af nøgne mennesker projekteret på scenetæppet, og baggrunden var både frådende hav, mennesker i krig og fluesværme. Musik- og lydmanden havde rigtig travlt.

Tekst og tale var stadigt Johannes V. Jensens, og Mikkel Thøgersen var stadigt den ulykkelige søgende der voldtog Ane Mette, dræbte sin egen søn og fornægtede sit barnebarn.

Akrobatikken blev en del af stykket, akrobaterne var en hest, en hund, en rotte. Især hesten var imponerende og så ud som om, den var skabt på inspiration fra Det Kongelige Teaters opsætning af balletten Alice i Eventyrland. Ydermere kunne man få mistanke om, at instruktøren også havde ladet sig inspirere af ‘The House That Jack Built’, som først har premiere den 29. november, ligesom Game of Thrones og andre mørke beretninger om skummel middelalder kan have smittet.

Stykket handler, som det plejer, om Mikkel der elsker Susanna, men i forurettet vrede voldtager Ane Mette, og om Christian den 2. der inviterer den stockholmske adel til fest og ender med at halshugge dem alle.

Vi følger også Mikkel og kongen på sejladsen mellem Jylland og Fyn, en sejlads der varer hele natten, fordi kongen ikke kan beslutte sig for, om han skal kæmpe mod jyderne eller flygte til Fyn. Til sidst bliver kongen fange på Sønderborg Slot. Mikkel følger ham, indtil han sendes af sted for at få svar på, om det kan være rigtigt, at jorden drejer rundt om solen. Mødet med Mikkel bliver dyrt for oraklet – det er nok stykkets mest uhyggelige scene, men hele den oversanselige fortælling fremstilles invasivt gribende og uforglemmeligt.

Livet slår, livet tager. Livet nøder til had og hævn.

Kongens fald

Efter roman af Johannes V. Jensen

Skuespilhuset

Den 24. november 2018

Iscenesættelse og scenografi: Carlus Padrissa

Dramatiker: Henrik Szklany

Kostumedesign: Karin Betz

Komponist: Adele Madau

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Mikkel Thøgersen: Joen Højerselv

Kong Christian: Peter Christoffersen

Ide: Maria Rossing

Axel: Alvin Olid Bursøe

 

Birte Strandby