Kongen går på jagt, Tøffe hører kongens stemme og gemmer sig bag træerne, men det varer ikke længe, før kongen har ham på kornet – og rammer et træ. Tøffe flygter, men nærmer sig foderpladsen, da han kan høre foderbilen komme. Kongen beslutter sig for at bruge list og gemmer sig i høet ved foderpladsen, og da Tøffe kommer på skudhold – ca. en centimer fra muskedonnerens munding – skyder kongen igen og rammer både roerne og foderbilen. Tøffe løber væk igen, og kongen kaster i arrigskab madderne med karrysalat ind i skoven. Adjudanten får med diplomatisk snilde kongen ned på jorden igen. Og Tøffe fejrer deres afgang med at spise sig mæt i den karrysalat, som træerne er blevet smurt ind i på grund af kongens hidsighed.
Illustrationerne præger alle sider, og teksten fylder kun beskedent. Adjudanten ligner noget, der er skåret i træ, kongen har figur som en pude og et spraglet følelsesregister, Tøffe er en stor, smuk kronhjort, der kommer tæt på læseren. Billederne omfatter kun de vigtigste elementer – hovedpersonerne, træerne, foderpladsen – en ræv og en sovende ugle. Det er en let bog at læse for/snakke om med barnet, og det er spørgsmålet, om det gør bogen særligt anvendelig som godnatlæsning, at kongen ligner en pude, og at hjorten hedder Tøffedyr, der kan lede tanken hen på sovedyr.
28 sider
Turbine
Udgivet: 21.02.2014
