Udviklingsroman fra Assens om en ung pige, der klarer sig godt i skolen, men trækkes med en voldsom usikkerhed, så snart det handler om at være social. Hun ligger under for farens ønsker om, at hun skal have topkarakterer i alle fag. Desuden har hun fritidsarbejde også efter farens udtrykkelige ønske – han flager på halv, da hun ikke øjeblikkeligt styrter ud og søger arbejde i det sekund, hun bliver gammel nok til at arbejde.
Hun er selv bevidst om, at hun har et problem, men takket være netveninden Lise, der får lejlighed til at komme til Assens, bliver hun inviteret med til en fest, hvorpå hun sørger for at drikke igennem, mister sin mødom til en tegneseriefigur og får taget et opgør med faren.
Der er flere gode ting såsom gengivelsen af pigens usikkerhed, og hendes far er med sin dobbeltmoralske holdning ’Du skal gøre som jeg siger ikke som jeg gør’ også en genkendelig type taget fra hverdagen. Derimod er drengen en tegneseriefigur med et fiktivt ego på størrelse med en elefant og en oldnordisk tilbøjelighed til primitive scoringsstrategier. Det er spørgsmålet, om han ville have fungeret i det virkelige liv.
Metaforerne er ufikse:
Den dårlige stemning tager sine store, maskuline hænder på min hals og strammer grebet og kvæler mig. Og sproget kunne godt trænge til en finjustering:
en halvødelagt barnevogn af rustent metal og knirkende hjul
en lukrativ Blue Ray og dvd-samling
Processen med at komme fra barn til voksen – eller i hvert fald halvvoksen er altid interessant, men den kunne have været behandlet med større indføling.
Stefan Brix
129 sider
mellemgaard
Udgivet: 09.07.2012
Birte Strandby
