Med bøgerne om Karitas (”Karitas uden titel” og ”Karitas – kaos på lærred”) fik den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir sit store gennembrud. Hun har i alt skrevet ni bøger, hvoraf de syv er oversat til dansk.

Med ”Køligt daggry” dykker forfatteren nok engang ned i en kvindeskikkelse og søger at tegne et psykologisk portræt. Hovedpersonen er den midaldrende Thorsteina Thorsdottir, der arbejder som skolelærer. Hun er barnløs, enlig og velstående. Thorsteinas hjerte brænder for det franske, og hun har en udpræget ordenssans, der tenderer til det perfektionistiske. I skolen praktiserer hun den gammeldags pædagogik, men efter hendes egen overbevisning lykkes hun med at banke dannelse ind i de unge elever.

Bogens handling strækker sig over en weekend, hvor tingene i Thorsteinas liv krakelerer. Trods sin aparte facon har Thorsteina tilsyneladende gode relationer til flere af sine kolleger. På skolen møder hun også en ny ung mandlig lærervikar. Han ser på den ene side op til Thorsteina, og gør på den anden side indsigelser over, at lærerstaben ikke skrider ind over for en gruppe elever, der ikke opfører sig hensigtsmæssigt. Den unge lærer findes senere overfaldet og mishandlet. Thorsteina bliver selv konfronteret med elevernes adfærd, da to af pigerne bryder ind i hendes villalejlighed. I vrede smækker hun dem inde i kælderen.

Baldursdóttirs portræt af den ensomme kvinde, der desperat forsøger at sætte sig selv i et bedre lys, er ganske spændende. Romanen har bid og rummer et element af tør humor, der gør godt. Man fornemmer en interesse for de skæve eksistenser, som hovedpersonen repræsenterer. Portrættet af Thorsteina er rammende. Man ser for sig en original, selvhøjtidelig og dog usikker person, der ånder og lever i form af sin lærergerning.

”Køligt daggry” er en ganske lille roman med kun 150 sider. Alligevel føles den relativ tung og kompliceret grundet de mange spor, der løber rundt i ét væk uden at læseren kan orientere sig. Hovedpersonens mentale sammenbrud gør det svært at skelne mellem realplan og tankevirksomhed. Men Baldursdóttir pirrer alligevel læserens nysgerrighed og ønske om en afklaring. Personligt føler jeg, at bogen forbliver rimelig uforløst. Det er ærgerligt, for bogen har mange fine takter. Jeg er sikker på, den vinder ved at blive genlæst.

Kristín Marja Baldursdóttir
151 sider, paperback
Forlag: Gyldendal
Oversættelse af Kim Lembek