Budi har store drømme. Han vil være professionel fodboldspiller og spille for Real Madrid. Han er tolv år gammel, og han har sin families fulde støtte. Desværre er det, det eneste han har. Han syer fodboldstøvler på en fabrik i Jakarta, han er underbetalt, værkføreren er et svin der træner vold og straf, og den værste dag er fredag, for der får hverken Budi eller resten af familien mad. Ydermere er han bløder, men det har han lært at tackle, i det omfang sygdommen nu kan tackles. Hans bedstemor kalder det familiens forbandelse.
Trods de urimeligt hårde livsbetingelser er Budi en optimistisk dreng der tror på sine muligheder. Han spiller fodbold med vennerne, men en dag går det galt, og han kommer for tæt på den lokale gangster. Flere ting går galt, og pludseligt dukker politiet op for at hente hans far. Budi lærer lidt om politik og om betydningen af venskab, og læseren får et indtryk af en forfærdelig verden der udnytter samfundets svageste.
Romanen giver et tragisk og pinefuldt billede af barndommens muligheder i indonesisk slum. Budi er en vidunderlig naiv og storsindet hovedperson, venligt og lidt kynisk suppleret af Rochy der er et par år ældre og den der råder over et fjernsyn, hvor drengene kan se de vigtige, spanske fodboldkampe. Det er også Rochy der forklarer Budi om reklamerne, om bilen for folk der har mange ting og om hvad forskellen på euro og rupiah er.
Den grusomme virkelighed fremstilles i relief til Budis tanker.
Folk med våben kan slippe af sted med at le af stort set hvem som helst.
Ikke usædvanligt for børnebøger handler det om en presset sjæl der udvikler sig og slår tilbage. Det er altid en god historie, men denne gang har den et uhyggeligt skær af realisme.
Så ser han op mod himlen, som om han beder Allah om en forklaring.
Men himlen spytter bare.
Mitch Johnson
Kick
Oversat af Rolf Stavnem
300 sider
Høst & Søn
Udgivet: 15.05.2018
Ungdomsroman
Birte Strandby
