Sjældent oplever man fantasy hvor så mange væsener er fundet frem fra historier og fortællinger. Der er skabt et parallelunivers, hvor tre af regenterne er Oberon, Titania og Mabh (den sidste måske bedst kendt fra hekserollen i ’Merlin’ fra 1998. med bl.a. Sam Neil og Helena Bonham Carter). Fenrisulven har en birolle, og der er havheste og sirener – en enkelt sirene har skiftet ’væsen’ og er blevet jazzsangerinde. Desuden er der de mindre kendte: Piskie-feer, nogle små ondskabsfulde bæster, garmer og boggarter. Og så er der vores helt, Sonny, der er skifting, hvilket modsat opfattelsen i folkeeventyrene ikke er et forbyttet troldebarn, men derimod et menneskebarn, som alferne har hugget. Anderledes forholder det sig med den kvindelige hovedperson, Kelley, der faktisk er det eneste nulevende – og det vil sige noget i en verden, hvor væsener let bliver over 1500 år gamle – eksempel på, at menneskene også har hugget alfebørn fra den magiske verden.
Kelley er 17 år. Hun skuespillerspire og dubleant for Titania i Shakespeares En skærsommernatsdrøm. Det er en meget konkret verden med en udskældende instruktør på et tredjerangsteater i New York, hvor ethvert pænt menneske går rundt med en peberspray på sig. Kelley skal træde til, da hovedrolleindehaveren får forfald, og så sker der ting og sager. Hun møder Sonny, og ved et uheld får hun en havhest med hjem, der indlogerer sig på badeværelset.
Det er kun den første af en række mystiske hændelser. Kelley får en central rolle i krigen mellem Mabh og Oberon, og først sent opdager hun hvorfor. Men trods mange farer, ender det ikke så ulykkeligt.
Kelley
Lesley Livingston
Oversat af Ingrid Terkelsen
266 sider
Forlag: tellerup.dk
Udgivet: Maj 2010
Birte Strandby
