EU’s udvidelse mod øst i 2004 medførte en voldsom, pludselig indvandring af østarbejdere, heraf mere end 10.000 i København til en timeløn på 50 – 100 kr., 50 arbejdstimer om ugen og ingen overarbejdsbetaling. Da Berlin oplevede det samme ti år tidligere, blev bunden slået ud af lønningerne. Helt så galt gik det ikke i Danmark, og det skyldes ifølge forfatterne til ’Kamppladser’ alene byggefagforeningernes samlede indsats. Det er den indsats, der beskrives i bogen i forbindelse med byggeri af Copenhagen Tower, Askholm-lejlighederne og Metro Cityringen.
I flere tilfælde handler fagforeningens indsats om detektivarbejde, overvågning, blokade. Enkelte demonstrerende bygningsarbejdere griber til selvtægt og kanonslag, mens fagforeningerne går frem efter bogen og prøver at komme i kontakt med eksempelvis de polske betonarbejdere via en tolk. Det lykkes ikke hver gang at komme igennem, men 3F har nogen fremgang i forbindelse med firmaet Budomex og konstaterer, at lønnen er for lav, der er reelt ingen arbejdstidsaftale, og der er uregelmæssigheder og forsinkelse i ferie- og lønudbetaling.
De forskellige sager med social dumping er minutiøst beskrevet med steder, navne og hændelser. I mellemliggende kapitler gøres rede for politik og fagforeningernes muligheder, såsom kædeansvar, der betyder at regningen bliver fulgt til dørs, altså at de danske overentreprenører betaler, hvis deres (eksempelvis) polske underentreprenører snyder med løn og feriepenge; og siden 2007 er det virksomhederne, der skal bevise, at de overholder overenskomsten, og ikke fagforeningerne der skal bevise, at virksomhederne ikke gør det.
Det har givet fagforeningerne flere muligheder for at agere, men forhindrer stadig ikke, at hver anden faglært eller ufaglært arbejder vil gå i evig frygt for at miste sit arbejde til billig arbejdskraft fra Østeuropa, fordi vi nu i EU har et arbejdsmarked med 500 millioner europæere.
I slutningen af bogen ses der på, hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig i Tyskland, England, og hvordan Polen nu mister sin kvalificerede arbejdskraft til lande, hvor deres lønninger er konkurrencedygtige. I Norge går indvandringen fra øst lettere, fordi vikarbureauet Adecco er inde over hvervningen af polske arbejdere, og fordi fagforeningerne først laver overenskomst, når de har 50 % af medlemmerne i en virksomhed.
Arbejdsmarkedet kalder på politiske beslutninger, men set udefra er fagforeningerne måske også nødt til at gentænke deres projekt i en globaliseret verden.
Jakob Mathiassen & Klaus Buster Jensen
311 sider
Informations Forlag
Udgivet: 05.03.2014
