Debutroman om midtvejskvinden med ondt i pænheden
Maria er mor til to sekstenårige døtre og nylig skilt fra børnenes far, fordi han uventet begyndte at tillægge sig børn udenfor ægteskabet. Maria forsøger sig med netdating og møder Tue der er født i Danmark men nu professor på Sorbonne. Efter et par måneders mailudvekslinger aftaler de at mødes i Kastrup Lufthavn. Der er nerver på fra begge sider, men mødet bliver den ultimative bekræftelse af, at de hører sammen. Familien er mere tilbageholdende i deres begejstring, især er døtrene afvisende. Men for Maria er det ikke til at komme til for god sex og bimlende kirkeklokker. Tue er i den grad manden, så de andre mandlige venner, hvoraf flere bejler til positionen som hovedperson i hendes tilværelse, skubbes i baggrunden, og Maria må undre sig over, hvor perfekt tilværelsen kan blive. Døtrene er ganske vist stadigt et problem, og den ene har rod i et kæresteforhold, men de beslutter at flytte hen til faren, så længe Tue er på ferie i Danmark. Stort set er Maria tæt på lykkelig – indtil bomben sprænger, og hun får en overraskelse, der nulstiller det, der kunne have været det perfekte forhold.
God roman om Marias forelskelse trods et lidt famlende sprog på sine steder og enkelte ufikse metaforer: … så havde bændelormen taget et fast greb om hendes hjerte.
Fortællervinklen følger fortrinsvis hende, og de få skift til Tue og den ene datter kan virke forvirrende. Tue er svær at genkende fra den virkelige verden – han er for meget og for lidt og for tegneserieagtig.
Marianne Joensen
316 sider
mellemgaard
Udgivet: 09.07.2012
Birte Strandby
