Filosofi for børn
Jonas er havnet i Engleland. Alt er smukt, alle er glade, og Jonas møder Stella, som han kendte i forvejen. Hun faldt ned, men bor nu i Engleland sammen med sine forældre, og det er både sørgeligt og glædeligt. Jonas får at vide, at han skal opsøge den gamle eg – engletræet. Med træets hjælp finder han vej gennem Dunkelskoven, overvinder mødet med dragen og historien ender med, at han vågner op under træet, hvor også hans harmoniske familie befinder sig, og så går de hjem og spiser.
Illustrationerne er farverige og idylliske i bedste Mads Stage-stil: Blomstrende, frodig natur, ingen grå kedsomhed.
Det er en fortælling om at dø og genopstå og om ikke at frygte døden. Det interessante er, at Jonas åbenbart har indflydelse på forløbet. Og at hans dødsrige er en slags eventyrverden tilpasset børnehøjde med drager, alfer, talende træer og engle uden vinger:
men det ville da være besværligt altid at have dem siddende der og flagre på ryggen,
En af de mere forbavsende bemærkninger kommer fra alfekongen, der nævner, at Jonas har besejret dragen i sit inderste væsen. I Jonas’ alder kan der vel dårligt være tale om den mindste lille indre dæmon, medmindre han er udsat for omsorgssvigt, og det er der bestemt ikke noget, der tyder på.
Som Den hvide alf og Gopelina og Blob danser jitterbug udgør denne bog en kontrast til de socialrealistiske børnebøger og eventyrene, hvor helten altid mødte mindst tre livstruende udfordringer: Her er udfordringerne begrænsede, mens belønningen er overvældende.
Fordi samfundet generelt stiller færre krav end tidligere?
Jens Fink-Jensen
Illustreret af Mads Stage
Jonas og engletræet
32 sider
Forlaget Pazunski
Udgivet: 02.09.2010
Birte Strandby
